Omprioriterings ... hvad for noget? Forstå sagen på 5 minutter
Selv navnet er svært. Og indholdet bag kan være endnu mere kompliceret. Her forsøger vi at koge sagen ned til syv punkter.
Det kan være svært at holde hoved og hale i sagen om det såkaldte omprioriteringsbidrag. Kort sagt handler det om, hvem der bestemmer, hvad de kommunale penge bruges til.
Det kan være svært at holde hoved og hale i sagen om det såkaldte omprioriteringsbidrag. Kort sagt handler det om, hvem der bestemmer, hvad de kommunale penge bruges til. Fotocollage: Scanpix


Om-prio-ri-te-rings-bi-drag-et. Sådan udtales det. Men hvad handler det om?

Vi har her samlet syv punkter, som kan hjælpe dig med at forstå det for tiden meget omdiskuterede begreb. 

1. Stammer fra regeringsgrundlaget

I slutningen af juni anerkendte Lars Løkke Rasmussen, at det ikke ville blive muligt for den smalle regering at finde flertal for nulvækst i det offentlige budget.

I stedet introducerede han omprioriteringsbidraget som en del af regeringsgrundlaget 'Sammen for fremtiden'.

2. Én procent om året

Ordningen går ud på, at kommunerne skal skære en procent af deres budgetter hvert år fra 2016 til 2019.

3. Mange milliarder af kroner

I 2016 gik KL med til at aflevere 2,4 milliarder kroner i omprioriteringsbidrag under den forudsætning, at de fik 1,9 millarder igen. 

Ifølge kommunernes beregninger vil de skulle sænke deres budgeter med samlet 2,4 milliarder i 2017. 4,7 milliarder i 2018 og mere end 7 milliarder i 2019. 

4. Folketinget bestemmer

Disse midler kan staten så omprioritere som de vil. Det kan være til for eksempelvis øremærkede indsatser inden for ældreplejen, skattelettelser eller andet.

Lars Løkke Rasmussen har åbnet for, at nogle af pengene kan bruges til skattelettelser.

5. KL advarer om mindre velfærd

Kommunernes Landsforening advarer mod, at ordningen kan ende med at betyde dårligere velfærd for borgerne, specielt inden for børne- og ældreområdet.

6. Borgmestre sætter hælene i

I en undersøgelse tilkendegiver over halvdelen af de adspurgte borgmestre, at de er enige med følgende udsagn:

"KL bør ikke indgå økonomiaftalen, hvis regeringen benytter en styringsmodel, hvor de først høster besparelser og efterfølgende uddeler ”gaver” ved Finanslovsaftalen."

7. Mette Frederiksen (S) vil sende alt tilbage til kommunerne

Formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen vil med et beslutningsforslag tilbageføre 2,4 milliarder kroner årligt til kommunerne.

Dansk Folkeparti har sagt, at partiet er positivt stemt over for forslaget. Og stemmer DF for, kan det sætte regeringen i mindretal.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.