Olsen: USA er en god test før Serbien
DBU bekræfter, at Danmark til marts møder USA i en testkamp i København. Landstræneren glæder sig.
- Med kampene mod USA og Frankrig fire dage senere er vi sikret modstand fra øverste hylde og får dermed en perfekt forberedelse til den vigtige kvalifikationskamp mod Serbien, siger Olsen til DBU's hjemmeside.
- Med kampene mod USA og Frankrig fire dage senere er vi sikret modstand fra øverste hylde og får dermed en perfekt forberedelse til den vigtige kvalifikationskamp mod Serbien, siger Olsen til DBU's hjemmeside. Foto: Colourbox.dk/free


Landstræner Morten Olsen mener, at det danske landshold står godt rustet til den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Serbien den 13. juni med USA og Frankrig som testmodstandere i foråret.

Dansk Boldspil-Union (DBU) bekræfter mandag eftermiddag, at Danmark den 25. marts møder USA på hjemmebane - spillestedet er dog endnu ikke bekræftet. Opgøret mod USA spilles få dage før den allerede planlagte test mod Frankrig.

- Med kampene mod USA og Frankrig fire dage senere er vi sikret modstand fra øverste hylde og får dermed en perfekt forberedelse til den vigtige kvalifikationskamp mod Serbien, siger Olsen til DBU's hjemmeside.

- USA er en global fodboldnation, som i (Jürgen) Klinsmann har en træner med europæisk erfaring både som spiller og træner, og et land som altid er med i VM-slutrunden, og som nåede ottendedelsfinalen i Brasilien.

- De har mange spændende unge spillere, hvor mange har fået deres fodboldopdragelse i Europa, blandt andet Julian Green, fortæller Olsen med henvisning til den 19-årige Hamburger SV-spiller, som er lejet i Bayern München.

DBU oplyser samtidig, at testkampen mod de kommende EM-værter fra Frankrig skal spilles i Saint-Etienne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.