Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Olsen: Eriksen ikke god nok til startellever

Ajax-stjernen var i startopstillingen mod Brasilien, selv om formen ikke er til en plads i startelveren.

28. maj 2012 kl. 12:11 (opdateret kl. 13:47)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Landsholdet afhænger ikke af Christian Eriksen, siger Morten Olsen.
- Landsholdet afhænger ikke af Christian Eriksen, siger Morten Olsen. Foto: Scanpix Danmark, Jens Nørgaard Larsen

Christian Eriksen fik lov til at starte på banen i lørdagens testkamp mod Brasilien, men faktisk var stjernen fra Ajax Amsterdam ikke god nok til en plads i startelveren.

Landstræner Morten Olsen valgte alligevel at sætte Eriksen på holdkortet i håb om at få ham op i EM-omdrejninger.

- Hvis vi havde stillet med det stærkeste hold, så havde han ikke spillet. For han var ikke klar til det.

- Christian var ikke skarp. Det kunne han selv føle, og alle andre kunne se det, siger Morten Olsen om midtbanespilleren, der leder efter formen efter en skadesperiode.

- Vi havde håbet på, at han var mere klar, men vi bygger videre på ham, fordi vi tror på ham, fastslår Morten Olsen.

Selv om dele af befolkningen knytter store forhåbninger til Christian Eriksen, så er landstræneren mere realistisk.

- Landsholdet afhænger ikke af ham.

- En gang imellem er han oppe at ringe, og så står vi alle sammen på stolene.

- Andre gange er det mindre godt, og så skal aftalerne være på plads, for at han kan være stabil. Det er dér, vi skal hen, siger Morten Olsen.

Christian Eriksen blev udskiftet efter 62 minutter af testkampen mod Brasilien, der vandt opgøret i Hamburg med 3-1.

Danmark møder på lørdag Australien i den sidste testkamp, inden det går løs til EM mod Holland den 9. juni.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites