Olienedtur giver Falck 2015-underskud på halv milliard
Falck har måttet nedskrive sine aktiviteter i Safety Services kraftigt, og det har affødt et større underskud.
Daniel Craig spiller James Bond i flimen Spectre, der blev de mest sete film i de danske biografer sidste år.
Daniel Craig spiller James Bond i flimen Spectre, der blev de mest sete film i de danske biografer sidste år. Foto: Mark Schiefelbein/AP


Selv om Falck øgede sin omsætning i 2015 med ni procent, må selskabet alligevel indkassere en rød underskudslussing på 523 millioner kroner i årsregnskabet.

Det skyldes nedskrivninger i aktiviteterne i Safety Services, der uddanner og træner offshoremedarbejdere, i størrelsesordenen 750 millioner kroner.

Krisen i olie- og gasindustrien, som er affødt af de lave oliepriser, smitter altså også af på det danske sikkerheds- og redningsselskab.

- Vi er blevet ramt på samme måde som alle andre virksomheder, der har aktiviteter i olieindustrien.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg vælger dog i stedet at glæde mig over, at vi samtidig med nedskrivningerne på Safety Services i 2015 har styrket Falcks position på de væsentligste markeder i Europa, USA og Latinamerika, siger koncernchef Allan Søgaard i en kommentar til regnskabet.

Han understreger dog, at Falck på sigt skal opnå bedre resultater på bundlinjen.

I Danmark har selskabet sidste år måttet se ambulancedriften i Region Syddanmark gå til udenlandske Bios, men det er lykkedes at fastholde kontrakterne i de fire øvrige regioner.

Og i både USA og Spanien er det lykkedes at øge ambulancedriften betydeligt.

Forventningen for 2016 er en omsætningsvækst på 10 procent, selv om vanskelighederne i oliebranchen måtte fortsætte.

- I adskillige lande er der stigende efterspørgsel efter ambulancetjeneste af høj kvalitet, effektiv brandbekæmpelse, hurtig autohjælp, effektfulde sundhedsløsninger og andre af Falcks kompetencer, siger Allan Søgaard Larsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.