Okores klub Aston Villa fyrer sin manager
Premier League-klubben Aston Villa, der har danske Jores Okore i truppen, fyrer sin manager Paul Lambert.
Dårlige resultater har kostet Paul Lambert managerjobbet i Aston Villa.
Dårlige resultater har kostet Paul Lambert managerjobbet i Aston Villa. Foto: Rui Vieira/AP


Den danske landsholdsspiller Jores Okore skal have ny manager i Premier League-klubben Aston Villa.

Onsdag aften meddeler klubben på sin hjemmeside, at den har fyret Paul Lambert.

Det sker efter længere tids skuffende resultater. Senest tirsdag aften blev det skuffende til 0-2 på udebane mod Hull. Nederlaget sendte holdet under nedrykningsstregen.

Klubben har ikke en ny manager klar, men assistenttræner Scott Marschall og målmandstræner Andy Marshall vil forberede holdet op til weekendens kamp mod Leicester i FA Cuppen.

Aston Villa har i ligaen blot samlet 22 point for 25 kampe, men er dog kun under stregen i kraft af dårligere målscore end Queens Park Rangers.

Paul Lambert tiltrådte i klubben i 2012.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.