Simpson blev i oktober dømt for en lang række forbrydelser, som han begik i et forsøg på at få fat i en række sportstrofæer, som han har vundet igennem sin karierre - dagens dom var kun strafudmålingen.
En tydelig rystet Simpson modtog dommen, efter han kort tid forinden havde undskyldt sine handlinger.
Blandt Simpsons forbrydelser var, at han med flere våben truede og kidnappede to mænd, der angiveligt havde stjålet hans trofæer.
Simpsons advokater lover efter strafudmålingen, at de vil anke dommen, men en ankesag spås på forhånd dårlige chancer, da forbrydelsen blev begået i Las Vegas i Nevada, der er kendt for at straffe kriminalitet meget hårdt.
Simpson kendes herhjemme bedst for sin medvirken i Høj Pistolføring-filmene.