MASSAKREN I PARIS
Også i Danmark mindes ofrene for massakren i Paris
Foran den franske ambassade i København lægges blomster og tændes lys. I Odense har der været fakkeltog.
I København bliver der tænd levende lys og lagt blomster og hilsner.
I København bliver der tænd levende lys og lagt blomster og hilsner. Polfoto


I flere lande går tusindvis af mennesker i disse timer på gaden for at give deres støtte til ytringsfriheden og mindes de 12 ofre for massakren på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris.

I København har folk lagt blomster og tændt levende lys ved den franske ambassade på Kgs. Nytorv, og samme sted blev der tidligere på aftenen holdt en sympatidemonstration. Kl.21.45 er der kaldt til et fakkeltog foran ambassaden. Flere folketingspolitikere har været forbi ambassaden eller vil komme det under fakkeltoget.

I Odense stimlede en gruppe borgere sammen ved Banegårdspladsen ved 20-tiden.

I Frankrig er titusinder af mennesker onsdag aften gået på gaden i flere byer for at hædre og mindes ofrene.

I Paris er en stor menneskemængde er samlet på Place de la Republique, som ligger under en kilometer fra redaktionen, hvor gerningsmænd skød og dræbte de 12 personer og sårede mange andre onsdag formiddag.

Mindst 20.000 er på gaden i lignende markeringer i byerne Lyon og Toulouse, oplyser fransk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den franske præsident François Hollande har udråbt torsdag 8. januar til national sørgedag i landet. På et pressemøde onsdag aften har han annonceret et minuts stilhed klokken 12 torsdag til minde om ofrene. Officielle franske bygninger vil flage på halv over hele landet i tre dage.

Også i en række andre lande mindes ofrene ifølge DR2 .

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.