Offentligt ansat? Ingen lønstigning til dig
Næsten hver anden kommune har ikke afsat penge til lokale lønforhandlinger i flere år, viser ny undersøgelse. Dansk Magisterforening kritiserer kommunerne for at udhule lønnen.
En rundspørge, som Dansk Magisterforening har lavet, viser, at knap halvdelen af de adspurgte kommuner ikke har afsat en krone til lokale lønforhandlinger i flere år. Det udhuler lønnen, lyder kritikken.
En rundspørge, som Dansk Magisterforening har lavet, viser, at knap halvdelen af de adspurgte kommuner ikke har afsat en krone til lokale lønforhandlinger i flere år. Det udhuler lønnen, lyder kritikken. SCANPIX arkiv


Mange offentligt ansatte må kigge langt efter lønstigninger.

Næsten hver anden kommune har i flere år ikke afsat penge til lokale lønforhandlinger. Det giver med andre ord ikke mening at banke på chefens dør, da der ikke er noget at forhandle om.

Det viser en rundspørge, som Dansk Magisterforening har lavet blandt tillidsrepræsentanter i 85 ud af landets 98 kommuner.

37 af dem fortæller, at der ikke er blevet afsat penge til lokale lønforhandlinger siden 2012 eller før, og ifølge 41 har der i to år eller mere ikke været generelle lønforhandlinger i deres kommune.

Ifølge en ekspert i kommunal økonomistyring kan kommunerne ikke bruge økonomi som undskyldning for at droppe lokale lønforhandlinger.

"Hvis vi siger, at 50 magistre i en kommune hver fik 1.000 kroner mere om måneden, så er der faktisk tale om et forsvindende lille beløb. Det er jo nærmest symbolsk. Økonomi er, medmindre man er meget økonomisk presset, ikke årsagen til, at man ikke vil give penge til lokale lønforhandlinger," siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Undergraver de ansattes tillid

Lokale lønforhandlinger er en forholdsvis ny opfindelse i kommunerne. Før steg kommunalt ansatte automatisk i løn i takt med deres anciennitet.

Men i 1998 indførte kommunerne et system, der kaldes 'Ny løn', hvor tillæg for funktioner, kvalifikationer og resultater kan forhandles direkte med chefen.

Ifølge overenskomsten skal en del af lønnen aftales centralt, mens resten aftales lokalt. Dansk Magisterforening kritiserer kommunerne for at ignorere, at de har ansvar for at prioritere penge til lokale lønforhandlinger.

Fagforeningen mener, at kommunerne dropper de lokale forhandlinger for at slippe billigere.

"Det er kritisabelt, at der ikke afsættes penge til lokale lønforhandlinger alle steder. Mange kommuner siger til deres ansatte, at de godt kan få en lønforhandling, men at der er ikke noget at forhandle om. Det undergraver de ansattes tillid til systemet," siger næstformand Peter Grods Hansen.

Mens kommunerne putter penge i sparegrisen, bliver de ansattes lønsedler mindre værd, mener Dansk Magisterforening.

"Konsekvensen er, at mange medlemmer har fået en tilbagegang i reallønnen i flere år," siger næstformanden, der vil have Kommunernes Landsforening (KL) til at gribe ind, så der med sikkerhed bliver afsat penge i alle kommuner.

Ny løn = den samme løn

Ifølge den lokale tillidsrepræsentant i Herning Kommune har kun tre ud af 19 ansatte i teknik- og miljøforvaltningen fået hævet deres tillæg i 2013 med omkring 1.000 kroner om måneden.

Professoren Per Nikolaj Bukh vurderer, at det er systemet snarere end økonomien, der får de lokale lønforhandlinger til at ligge stille i flere kommuner.

"Det kan diskuteres, om ny løn er egnet til andre end chefer i det offentlige. Arbejdsgiverne foretrækker, at få får store lønstigninger, mens tillidsrepræsentanterne foretrækker, at mange får mindre lønstigninger. Det er med til at lamme systemet," siger han.

KL: Ny løn er kommet for at blive

KL mener dog ikke, at kommunerne gør noget forkert.

"I overenskomsten er der ikke afsat en pulje til lokale lønforhandlinger. Derfor kan de ansatte heller ikke forvente, at den lokalt aftalte løn stiger. Kommunerne skal finde pengene et andet sted. De kunne for eksempel have nedlagt flere stillinger for at få råd til at give mere i løn, men det er jo ikke så underligt, at det ikke er sket," siger Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje Taastrup og formand for løn- og personaleudvalget i KL.

Han mener ikke, at der er noget alternativ til lønsystemet.

"Ny løn er kommet for at blive. Anciennitetsløn er det mest demotiverende system. Men det er vigtigt, at vi ikke smører lønnen ud som et tyndt lag leverpostej, så systemet taber værdi," siger Michael Ziegler.

Ny løn

 

I systemet ny løn består lønnen af:

 

  • en grundløn
  • en funktionsløn, som er et tillæg, man får for de funktioner, man har i jobbet
  • kvalifikationsløn, som er et tillæg, man får for den erfaring og uddannelse, man har
  • en eventuel resultatløn, som er et tillæg eller et engangsbeløb, man får for at have opnået et konkret resultat på jobbet

 

Kilde: Avisen.dk's jobhåndbog

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.