Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Özlem Cekic trodser partitoppen

Som varslet stemmer den kontroversielle SF'er nej til at hæve topskattegrænsen.

13. sep. 2012 kl. 14:56
Start et spil på Spigo.dk
Spil

SF's Özlem Cekic har som lovet stemt nej til at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat.

Det er sket under Folketingets tredjebehandling af regeringens skatteaftale med Venstre og Konservative.

Cekic' nej til skattereformen har kostet hende samtlige hendes ordførerskaber, men forud for afstemningen erklærede hun, at hun ikke fortryder.

- Overhovedet ikke. Jeg er simpelthen så afklaret med, at det her rent ideologisk er det rigtige at gøre. Jeg stemmer SF'sk i dag, sagde hun til Ritzau.

- Jeg har jo været imod aftalen, der tager fra overførslerne og giver til topskatten, og den del af det vil jeg også komme til at stemme imod, siger hun.

Aftalen øger ifølge Finansministeriets beregninger uligheden i samfundet en smule, blandt andet fordi overførselsindkomsterne kun øges med prisudviklingen og ikke som hidtil med lønudviklingen.

Selvom Özlem Cekic sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte nej til lovforslaget, bliver det vedtaget alligevel, da regeringen har flertal sammen med Venstre og Konservative.

Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Det vil altså sige, at færre personer skal betale topskat. Beregninger fra regeringen viser, at 250.000 færre danskere kommer til at betale topskat.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
13.09-2012 | 15:29 af Dennis Tomsen
Satme sejt!
 
13.09-2012 | 15:56 af Lars Nunnegaard
Godt gået af hende.
 
 
13.09-2012 | 16:16 af Jess D. Skov-Nielsen
Har altid ment hun var en RIGTIG politiker... en med roden plantet solidt i befolkningen... hun er den eneste reele SF'er tilbage derinde.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites