Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Özlem beholder sine udvalgsposter

Selvom Özlem Cekic er suspenderet fra sine ordførerskaber, kan hun ifølge Folketingets regler beholde sine poster i syv udvalg.

4. juli 2012 kl. 11:51 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Min rolle vil være, som den hidtil har været, hvor jeg arbejder som aktivt udvalgsmedlem til gavn for borgerne, siger Özlem Cekic til Politiken.
- Min rolle vil være, som den hidtil har været, hvor jeg arbejder som aktivt udvalgsmedlem til gavn for borgerne, siger Özlem Cekic til Politiken. Foto: JØRGENSEN JAKOB / POLFOTO

Det kan godt være, at hun er suspenderet fra alle sine ordførerposter efter sin modstand over skattereformen - men de næste tre måneder vil SF's Özlem Cekic alligevel få en fremtrædende rolle i dansk politik.

Folketingets regler siger nemlig, at hun kan beholde sine poster i syv af Folketingets udvalg - herunder posten som formand for Socialudvalget, selvom hun er blevet frataget retten til at udtale sig på SF's vegne.

Og det vil hun benytte sig af, siger hun til Politiken.

- Jeg er glad for at arbejde i Socialudvalget, og derfor glæder det mig, at jeg fortsat kan fungere som formand, siger Cekic til Politiken.

Hun har heller ikke i sinde at forlade nogle af de øvrige udvalg, hun er med i, og det er noget oppositionen vil udnytte, vurderer ph.d. i statskundskab Sigge Winther Nielsen:

- Man kan sagtens forestille sig, at oppositionen vil prøve at lokke hende i nogle fælder. Få hende til at udtale sig om noget og trykke på nogle ømme punkter, hvor de ved, at hun vil få lyst til at gå imod SF's linje, siger han til Newspaq.

Han kan nemlig ikke forestille sig, at hun forholder sig tavs i de udvalg hun fortsat sidder med i.

- Jeg tror, Özlem Cekic kommer til at få nogle sværdslag med SF i løbet af de næste par måneder, blandt andet på socialpolitikken. Det vil undre mig, hvis hun ikke af natur, når hun sidder med i et udvalg, har lyst til at tænde for mikrofonen, siger Sigge Winther Nielsen.

Hvor længe Özlem Cekic må undvære sine ordførerskaber og retten til at udtale sig på vegne af SF er endnu uvist.

Politiken har kun fået en kortfattet skriftlig kommentar fra Pernille Vigsø Bagge gennem SF's presseafdeling.

"Özlem er foreløbig suspenderet fra sine ordførerskaber, og så må vi se på spørgsmålet om udvalgsposter mv., når gruppen - som altid - skal konstitueres efter sommerferien," lyder det.

Læs også: Ny SF-formand siger farvel

Læs også: Højtstående SFer forlader politik

Læs også: Ole Sohn bliver millionær på minister-stop

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites