Østriger snupper firebakketronen
En tredjeplads i sidste afdeling var nok til, at skihopperen Stefan Kraft kunne vinde firebakketurneringen.
Østrigske Stefan Kraft er vinderen af den traditionelle firebakketurnering.
Østrigske Stefan Kraft er vinderen af den traditionelle firebakketurnering. Foto: Kerstin Joensson/AP


Østrigeren Stefan Kraft vandt den traditionelle firebakketurnering i skihop.

Den 21-årige skihopper blev nummer tre i på konkurrencens sidste bakke i Bischofshofen tirsdag, og det var nok til at sikre ham den samlede sejr.

En anden østriger, Michael Hayböck, vandt i Bischofshofen foran japaneren Noriaki Kasai. Hayböck scorede 288,4 point, mens der blev 277,1 til Noriaki Kasai og 271,3 til Stefan Kraft.

Hayböck får turneringens andenplads og blev nummer to samlet.

Et grimt uheld til schweizeren Simon Ammann overskyggede til dels den østrigske triumf.

Ammann styrtede i sit andet spring og landede på hovedet. Han virkede, ifølge nyhedsbureauet dpa, bevidstløs, da han blev behandlet og kørt til hospitalet.

Stefan Kraft vandt konkurrencens første afdeling i Oberstdorf, og har så forsvaret sin føring lige siden uden at vinde flere afdelinger.

Nordmanden Anders Jacobsen vandt nytårsskihoppet i Garmisch-Partenkirchen, og så vandt tyskeren Richard Freitag, da konkurrencens tredje afdeling rykkede fra Tyskland til Østrig og blev afviklet i Innsbruck.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.