
Facebook

Mail
En sejr for østeuropæeren, fordi han får job, og en sejr for værtslandet, fordi det får arbejdskraft, mener Kinga Göncz.
Fakta
- I 2004 blev EU udvidet med 10 nye medlemslande, blandt andet Polen, Ungarn, Estland, Letland og Lithauen.
- I en overgangsperiode fra 2004 og frem til 2009 kunne Danmark og andre gamle medlemslande stille særlige krav om arbejds- og opholdstilladelse til arbejdstagere fra de nye medlemslande.
- Men siden 2009 har de nye medlemmer haft fri adgang til det danske arbejdsmarked, hvilket også er tilfældet for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien, der blev optaget i EU i 2007.
Øst-vest-konflikt
Også SF's Emilie Turunen har haft sammenstød med sine østeuropæiske kolleger.
"Det er et problem, at der er en øst-vest-konflikt på dette område. De lande, der modtager arbejdskraft udefra, taler om 'social dumping' og 'underbydelse', mens østeuropæerne holder på deres ret til fri bevægelighed," siger hun.
Hun påpeger, at konflikten mellem politikere fra øst- og vest-lande også findes internt i de politiske grupper i parlamentet.
DF: Kræv arbejdstilladelse
En af de politikere, der går efter at begrænse østeuropæernes ret til at arbejde i Danmark, er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt:
”Vi skal slå langt hårdere ned på ulovlig arbejdskraft fra østlandene. Vi bør overveje at genindføre krav om arbejdstilladelse, indtil der er styr på tingene,” siger han.
Morten Messerschmidt foreslår, at kravet om arbejdstilladelse skal gælde for østeuropæiske statsborgere som for eksempel polakker og bulgarere.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.