Østergaard om S-forslag: "Det er som bekendt ikke regeringens politik"
Østergaard undlader at kritisere Socialdemokraternes udlændingeudspil, selvom det rører ved udviklingsbistand.
Så vidt jeg har hørt det har Socialdemokraterne i store træk genfortalt regeringens nye og afbalancerede udlændingepolitik, og det synes jeg da er fint, skriver Morten Østergaard (R) i et svar til Ritzau.
Så vidt jeg har hørt det har Socialdemokraterne i store træk genfortalt regeringens nye og afbalancerede udlændingepolitik, og det synes jeg da er fint, skriver Morten Østergaard (R) i et svar til Ritzau. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


De Radikales leder, Morten Østergaard, undlader i sin første reaktion på Socialdemokraternes udlændingeudspil at indlede opgør med regeringspartneren gennem de sidste fire år.

Det er velkendt, at der er store forskelle på De Radikales og Socialdemokraternes udlændingepolitik, men i en skriftlig kommentar til Ritzau fokuserer Morten Østergaard på de punkter, hvor man er enig:

- Så vidt jeg har hørt det har Socialdemokraterne i store træk genfortalt regeringens nye og afbalancerede udlændingepolitik, og det synes jeg da er fint.

- Og så er det jo velkendt, at Socialdemokraterne for eksempel har et ønske om at fastfryse udviklingsbistanden, men det er som bekendt ikke regeringens politik, skriver Morten Østergaard.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.