Ørkenens Sønner ramt af sygdom: Linje 3-kollega er vikar
Asger Reher melder fra til den resterende del af Ørkenens Sønner-turnéen, og derfor må kollegaen fra Linje 3 træde til som vikar.
Asger Reher til venstre er blevet så syg, at han må erstattes af en vikar i Ørkenens Sønner.
Asger Reher til venstre er blevet så syg, at han må erstattes af en vikar i Ørkenens Sønner. FOTO: Scanpix


Der er cirka to uger tilbage af Ørkenens Sønners Danmarksturné med forestillingen "Een gang til for Prins Knud".

Selvom de næsten er i mål med deres succefulde forestillinger for denne gang, oplever de nu en lille forhindring på vejen. Asger Reher er nemlig blevet for syg til at stå på scenen de sidste uger.

Han har fået sig en slem lungebetændelde og døjer med efterfølgende dehydrering og træthed, skriver Billed-Bladet.

Får førstehjælp udefra

Det er pokkers ærgerligt for den populære skuespiller, at han må gå glip af de sidste forestillinger.

Men heldigvis træder den gode kollega Anders Bircow fra Linje 3 til og hjælper Ørkenens Sønner med de sidste uger.

Anders Bircow har altså måtte bruge sin vinterferie på at læse op til rollen, øve sig og træne ekstra meget med de tre andre på scenen, Henrik Koefoed, Søren Pilmark og Niels Olsen.

Men ifølge gruppens Facebook-side er Anders Bircow 100 procent klar til at træde ind i sin midlertidige vikar-tjans:

- Da Anders hørte om situationen, var han med det samme klar til at hjælpe en kollega. Anders flyttede rundt på nogle ting, fik et manuskript og en dvd-optagelse af forestillingen og så er vinter’ferien’ gået med prøver om dagen og læsning/dvd-sening om aftenen, står der på Facebook-siden.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.