Økonomisk gevinst ved fremdriftsreformen er usikker
Ifølge nye beregninger er det sandsynligt, at regeringens fremdriftsreform slet ikke vil give nogen gevinst.
Det er ifølge beregninger usikkert, om regeringens upopulære fremdriftsreform vil have en økonomisk gevinst.
Det er ifølge beregninger usikkert, om regeringens upopulære fremdriftsreform vil have en økonomisk gevinst. Foto: Colourbox/free


Regeringens meget udskældte fremdriftsreform har til formål at få de danske studerende hurtigere igennem deres uddannelser, fordi det i 2020 skal give en ekstra milliard kroner i statskassen.

Men det er langt fra sikkert, at der overhovedet bliver nogen økonomisk gevinst af reformen, skriver Politiken onsdag.

Det viser beregninger fra både Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Reformen betyder, at de studerende må hæve tempoet i deres studier, fordi de tvinges til at tage kurser og eksaminer svarende til 30 såkaldte ECTS-point hvert semester.

ECTS-point beskriver det faglige indhold og det tidsmæssige omfang af en videregående uddannelses enkelte studieelementer, og de studerende bliver således forhindret i at udskyde fag på deres studier.

En stor del af den milliard, partierne bag aftalen regner med at tjene på reformen, hentes ved, at de unge vil bruge længere tid på arbejdsmarkedet, når studiet er hurtigere afsluttet og dermed bidrage til det samlede arbejdsudbud.

Men reformen vil få så mange studerende til at falde fra deres uddannelse, at arbejdsudbuddet ikke vil stige, lyder forudsigelsen fra blandt andre universitetsdirektør på DTU Claus Nielsen.

Hans beregninger viser ifølge Politiken, at på DTU's civilingeniøruddannelse, hvor der i dag uddannes 1000 om året, vil frafaldet kun skulle øges mellem 0,5 og 0,7 procent, før der alligevel ikke vil komme flere ingeniørlivsværk på arbejdsmarkedet.

Det svarer til, at frafaldet blot skal øges med fem-syv studerende, før den økonomiske gevinst er væk.

- Det er utrolig få, der skal falde fra, før hele det øgede udbud af arbejdskraft falder fuldstændig til jorden, siger Claus Nielsen til Politiken.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har foretaget lignende beregninger for alle universiteter, skriver Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.