Økonomer tvivler på fornuft i at fastfryse grundskyld
Det vil efterlade et stort hul i statskassen, hvis K-forslag bliver til virkelighed, fastslår professor.
De Konservatives forslag om at fastfryse grundskylden er ikke groet i økonomernes baghave.
De Konservatives forslag om at fastfryse grundskylden er ikke groet i økonomernes baghave. Foto: Colourbox/free


En fastfrysning af grundskylden vil efterlade et stort hul i statskassen frem mod 2020, som skal fyldes op på anden vis, fastslår professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

- Uden finansiering virker det fuldstændig urealistisk, for det vil gå ind og røre ved det råderum, der er frem mod 2020, siger han.

De Konservative har gjort det til et hovedkrav ved efterårets finanslovforhandlinger, at grundskylden skal fastfryses, indtil der er fundet et ordentligt system for ejendomsvurderinger.

Partiet har ligefrem lanceret en underskriftsindsamling mod grundskyld.

Bo Sandemann Rasmussen anerkender, at der er fejl ved det nuværende system, som formentlig betyder, at nogle boligejere betaler en anden grundskyld, end de egentlig burde.

- Men isoleret set er det ikke småpenge, det vil koste at fastfryse grundskylden, siger han.

Ifølge Finansministeriet vil det koste 600 millioner kroner i 2016 at fastfryse grundskylden. Frem mod 2020 er den samlede udgift 4,2 milliarder kroner.

Hvad de samlede effekter på for eksempel arbejdsudbud og privatforbrug bliver, afhænger af hvordan politikerne i givet fald vil vælge at finansiere fastfrysningen af grundskylden, forklarer professoren.

- Pengene vil skulle kradses ind på anden måde. Enten skal man finde andre indtægter eller skære i udgifterne. Så det er ikke sikkert, der bliver noget ekstra til privatforbruget.

Cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen fraråder direkte at fastfryse grundskylden:

- Det presserende problem herhjemme er et pauvert vækstpotentiale og risiko for mangel på arbejdskraft, siger han.

- Hvis man nedsætter grundskylden, øger det ikke vækstpotentialet i dansk økonomi og det øger ikke arbejdsudbuddet, fastslår Mads Lundby Hansen.

Hvis der er råd til lavere skat på næste års finanslov, mener han, at det i stedet bør gå til at reducere topskatten, hvilket vil gøre mere attraktivt at arbejde flere timer.

- Man kan også nedsætte selskabsskatten og forvridende afgifter. Det øger også vækstpotentialet, lyder det fra Cepos' cheføkonom.

Han understreger dog, at han godt kan forstå frustrationen over den stigende grundskyld og problemerne med vurderingssystemet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.