Økonomer er skeptiske over for dankortfest
En solid fremgang i brugen af dankort betyder ikke, at der er fuld gang i forbruget, advarer økonomer.
Dankortforbruget i december steg med 2,8 milliarder kroner i december i forhold til samme periode i 2014.
Dankortforbruget i december steg med 2,8 milliarder kroner i december i forhold til samme periode i 2014. Foto: Colourbox/free


Danskerne svingede dankortene beredvilligt i december, hvor både antallet af transaktioner og værdien af handlen steg betragteligt.

Det betyder dog ikke, at forbrugsfesten er tilbage, vurderer flere økonomer.

Friske tal fra Nets viser, at der blev handlet for 36,8 milliarder kroner i december, svarede til en stigning på 8,3 procent i forhold til sidste år.

- Stigningen er betydelig, men inden vi bliver jubeloptimister og ser en tilsvarende fremgang i privatforbruget må det ikke glemmes, at der er tendens til, at danskerne bruger Dankortet mere og mere som betalingsmiddel, skriver cheføkonom hos Nordea Helge Pedersen i en kommentar til tallene.

Derudover vinder betalinger over mobilen frem. Når man bruger eksempelvis Mobilepay eller Swipp, så tæller det som en dankorttransaktion. Men det er ikke ensbetydende med øget forbrug, når folk overfører penge til hinanden.

Dankortforbrug via mobilen blev mere end fordoblet i december til 2,1 milliarder kroner.

- Når der korrigeres herfor blev væksten i dankortforbruget, der kan henføres til økonomisk aktivitet, på godt 4 procent. Det er mindre prangende, men meget solidt, skriver Helge Pedersen.

Hos Danske Bank deler cheføkonom Las Olsen den holdning:

- For fjerde kvartal som helhed tyder Dankorttallene på en forbrugsvækst på 0,4 procent, hvilket bestemt er pænt, men ikke noget kraftigt opsving og også lidt under fremgangen i tredje kvartal, skriver han.

Forbruget i Danmark er generelt steget i 2015, men langt fra i en takt, som det blev set før krisen.

- Modsat i tidligere opsving, så har bedre jobudsigter og større velstand ikke fået os til at løfte forbruget ekstra meget for lånte penge.

- Forklaringen er helt givet, at vi i forvejen har en stor gæld med fra sidste opsving. Så nok har vi et forbrugsopsving, men det er ikke kraftigt, sammenlignet med tidligere, skriver Las Olsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.