Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Økonomer: Efterlønspenge vil gå til shopping

SP-pengene gav sikkerhed, tilbagebetaling af efterløn bliver forbrug, siger økonomer.

13. maj 2011 kl. 18:50
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Polfoto
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Med den netop indgåede 2020-plan vil politikerne tilskynde danskerne til at trække sig ud af efterlønsordningen.

Derfor har regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale besluttet at give danskere deres efterlønsbidrag tilbage skattefrit, hvis de ønsker det.

I praksis betyder det, at personer, der har været med i efterlønsordningen i alle årene siden 1999, står til at få udbetalt op til 60.000 kr.

Dermed kan over 40 milliarder være på vej ud på danskernes bankkonti.

Og hvis pengene blev tilgængelige på bankbøgerne i morgen, ville de blive brugt til forbrug, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank:

"Vores erfaringer fra dengang SP-pengene blev frigivet er, at forbruget vil stige. Dengang så vi særligt en stigning i bilsalget."

Las Olsen regner med at endnu flere vil bruge sine 60.000 kroner på forbrug denne gang.

"Der er et opsving på vej, arbejdsløsheden er faldende, og folk er ikke bange for at miste deres job længere. Derfor vil færre lægge penge til side som sikkerhed eller pensionsopsparing," siger økonomen.

Da regeringen frigav pengene fra SP-opsparingerne var der en tendens, til at bruge dem som en slags nødopsparing i sparetider.

Den mentalitet er væk nu, siger Las Olsen.

Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet mener også, at efterlønskronerne bliver en stor pose penge til privatforbruget.

"Selvom tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er det vigtigste mål, så er målet med denneher manøvre også, at den gryende vækst i landet skal understøttes," siger Michael Svarer.

Begge økonomer slår dog fast, at der stadig vil være en stor gruppe, af dem der betaler til efterlønnen, som straks vil overføre alle pengene til en privat efterlønsløsning eller en privat pensionskasse.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
13.05-2011 | 19:45 af Kenneth Jakobsen
Forhåbentligt ryger pengene ind på opsparingerne. Det ville være det bedste der kunne ske.
 
14.05-2011 | 18:37 af Gordon Shumway
Hvorfor skulle jeg sætte pengene ind på f.eks en pensionsopsparing - så bliver beløbet bare modregnet i mit kommende pensionstillæg.

VKO+R har med denne reform af efterlønnen bevist at det IKKE kan betale sig at spare ekstra op til f.eks pension.

 
13.05-2011 | 20:00 af Peder Bruun
Hvorfor bliver de ved med at sige at vi har betalt til efterlønsordningen siden 1999. Som jeg husker det i 1979 blev det almindelige A-kassebidrag 3 doblet ( for at dække udgifterne til efterlønnen) Da man indførte 8% arbejdsmarkedsbidrag hed det også, at det skulle være med til at dække udgifterne til efterløn.
 
13.05-2011 | 20:44 af Carsten Svendsen
Hver én krone vil gå til,at sikre(så vidt mulig) en usikker fremtid!
 
13.05-2011 | 21:06 af L. Steen
Indlysende, men det fatter de velbjærgede ,med fede pensioner naturligvis ikke.
 
 
02.06-2011 | 12:13 af Morten Andersen
Så skulle du selv have gjort noget ved det mens du havde chancen. Der e rlige muligheder for alle.men det er vel samfundets skyld.
 
 
13.05-2011 | 22:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.05-2011 | 21:05 af Carsten Svendsen
 
13.05-2011 | 22:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.06-2011 | 12:00 af Morten Andersen
Sæt dig ind i tingenehvis du vil deltage i debatten. . efterlønne står på individuelle konti og danskerne får pengene tilbage. Hvordan er det tyveri?
 
 
14.05-2011 | 00:24 af leif rasmussen
Habitbanditterne slikker sig om munden, sikke en dejlig gave, fra lakajerne på tinge.
Lad os bruge valget til, at tørre grinet af ham og hans venner. Og gør rød stue ægte rødt, uden radikale blålys.
 
02.06-2011 | 12:02 af Morten Andersen
Dette er trættende og fordummende. Habitbanditterne er jo rige = ingen behov for efterløn = har ikke betalt ind = får ingen penge tilbage. . Hvordan kan det så være en gave?
 
 
02.06-2011 | 11:55 af Morten Andersen
HOV!! Når økonomernes udtalelser passer ind i de rødes kram så kan de godt bruges? Pas nu på!!! Der kunne være en enkelt bankøkonom imellem - og de er slemt borgerlige - det ved vi jo!
 
 
02.06-2011 | 12:06 af Morten Andersen
Lad os genindføre ordningen. Vi er jo et rigt land med orden i sagerne - lad os få alle raske 60 årige sendt på efterløn - det har vi råd til. Til alle jer røde - jeg kender masse af eksempler på ganske almindelige kommunalt ansatte og folkeskolelærere, der på samfundets regning er gået på efterløn - og ved I hvad? Jeg ved godt I gerne vil have at det er tandlæger og direktører - men desværre. Og de spiller alle sammen GOLF!!!!! Jeg kan nævne de første 10.
 
 
02.06-2011 | 12:12 af Morten Andersen
Det er så synd for de nedslidte og når man har arbejdet i 40 år så har man ret til at gå som 60 årig. Jeg er helt enig i at nedslidte skal hjælpes - og meget bedre end i dag. Vi kal pjækkeriet til livs og de virkeligt syge og nedslidte skal have top behandling med det samme. Hvad med dem der har haft top job i årevis og arbejdet 60-80 timer om ugen og betalt mere skat end 3 3f-arbejdere tilsammen nogensinde kommer til? Og er mentalt slidte som 55-årige? Hvad med dem ? Nårh nej - de er jo rige så de må klare sig selv. Og det gør de så- hører I denne gruppe klage - selvom ingen af Jer nogensinde kommer i nærheden af at yde så meget som de gør? Drop misundelsen og se lidt på hvem der i virkeligheden betaler skatten til velfærdssamfundet. Alt har en pris - hvis man bliver rig i Danmark har man fortjent det.
 
 
02.06-2011 | 12:17 af Morten Andersen
Alle indlæg på denne side viser at at den social demokratiske velfærdsmodel har spillet for lidt. Velfærdssamfundet har skabt krævementalitet og det gælder om at få så meget som muligt og yde så lidt som muligt. Hvor er folks stolthed over at klare sig selv? Væk i den røde åhh-det-er-så-synd-for-os-og staten-må-klare-det suppe.
Det er tid til at yde og tid til at betale. Hvis man vil på pension som 60-årig - intet problem. Man skal bare selv betale.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites