Økonomens dom: Skal du tegne lønforsikring?
Siden finanskrisen har stadig flere forsikret sig en ekstra gang mod arbejdsløshed. Men det er ikke nødvendigt for alle, lyder kritikken.
Antallet af danskere, der tegner en privat lønforsikring har været stigende i de senere år.
Antallet af danskere, der tegner en privat lønforsikring har været stigende i de senere år. Foto: Colourbox/free


Hvad siger du til at få udbetalt 80 procent af din løn i op til et år, hvis chefen lige pludselig prikker dig på ryggen og står med en fyreseddel i hånden?

Det har en stadig stigende gruppe lønmodtagere sagt 'ja tak' til, siden de private lønforsikringer kom på markedet i 2006.

Dengang tegnede 82.000 danskere den ekstra arbejdsløshedsforsikring - og sidste år var antallet steget til 195.000, viser tal fra Forsikring & Pension.

Hos Arvad Finanshus, der lever af at yde uvildig økonomisk rådgivning til private og virksomheder, fortæller direktør Susanne Arvad, at det bedste stadig er at spare op selv, så man i en periode kan tåle arbejdsløshed og lønnedgang.

- Men det er klart, at hvis man ikke er fleksibel med hensyn til jobfunktion, og hvor arbejdet geografisk befinder sig, så gør man det svært for sig selv, og så kan lønsikring give én tryghed og økonomiske fordele, siger hun til Ritzau Fokus.

FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte medlemmer, heriblandt skolelærere, politibetjente, sygeplejersker, bankansatte og kunstnere. Et par af fagforeningerne har eller overvejer at tilbyde lønforsikringer til deres medlemmer.

Men formand for FTF, Bente Sorgenfrey, synes, man skal kigge grundigt på prisskiltet og sin egen økonomi først. Især hvis man overvejer en lønforsikring, der ikke er tegnet gennem en fagforening.

- Jeg mener, man skal tænke sig om mere end en gang, hvis man overvejer at tegne lønforsikring. De individuelle ordninger er tit meget dyre og derfor sjældent rentable for lønmodtageren. Så vil man forsikre sig, gøres det billigst gennem en kollektiv ordning via sin fagforening, gennem en sådan ordning kan man måske slippe med under 100 kroner om måneden, siger hun.

Lønforsikring kan især være relevant, hvis man er 'eneforsørger' eller nyslået boligejer, lyder det fra forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen. Er man boligejer kan man dog også se sig om efter en realkreditforsikring, der betaler terminen, hvis man bliver fyret.

- Inden man tegner sin forsikring, skal man dog tage sig tiden til at læse betingelserne igennem, så man ved, hvornår og hvordan man er dækket. Det er nemlig en relativ dyr forsikring. Lønforsikringer kan være skruet forskelligt sammen, men ofte giver de 80 procent af den nuværende løn i en begrænset periode på højst et år, hvis man bliver fyret fra jobbet, siger hun.

 

Fakta om lønforsikringer

- Giver typisk en ekstra dækning på op til 80-85 procent af månedslønnen. Dog vil der typisk være et maksimumbeløb for, hvad der kan blive udbetalt per måned. Ligesom procentdækningen er dette beløb forskelligt hos det enkelte forsikringsselskab.

- Lønsikringen vil ofte have en karenstid, før du kan få penge fra den, ligesom den normalt kun dækker udbetalinger i højst 12 måneder.

- Hvis du tjener en høj løn, men samtidig har høje udgifter og ingen opsparing, kan det være en god idé at tegne en lønforsikring.

- Priserne på lønforsikringer spænder helt fra 50 kroner om måneden til 1500 kroner om måneden. Forsikringen er fradragsberettiget, hvilket vil sige, at den ender med at koste mindre, end der står på prisskiltet.

 

Kilder: Forsikring & Pension

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.