Øget grænsekontrol skaber frygt for masseovervågning
Forslag om øget kontrol i lufthavne og grænser bekymrer Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet.
Foto: Colourbox


Hvis det står til regeringen, skal politiet og myndighederne nu have adgang til flyselskabernes passagerlister samt automatisk genkendelse af nummerplade ved de indre grænser.

Forslaget møder dog kritik fra både Dansk Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening, der frygter for borgernes ret til privatliv samt menneskeretslige konsekvenser i et høringssvar, justitsministeriet har fået retur.

- Når snakken falder på terror- eller kriminalitetsbekæmpelse, bliver privatlivets fred altid skubbet til side. Hvis politiet skal øge overvågningen, skal det være på en begrundet mistanke, lyder det fra Christoffer Badse, overvågningschef i Dansk Institut for Menneskerettigheder.

- Det er meget vigtigt ikke bare at overvåge bredt ene og alene, fordi mulighederne og teknologien er til det.

Ellers er der ingen rimelighed i, at den enkelte borger skal udsættes for unødig overvågning, siger han.

- Hvis mistanken er der, er det selvfølgelig fornuftigt at øge overvågningen, men uanset hvad vil man aldrig få en total sikkerhed, vurderer Christoffer Badse til Ritzau.

Han medgiver dog, at det naturligvis er et positivt aspekt af lovforslaget, hvis politiet kan snuppe mere kriminalitet i opløbet med de nye overvågningsmuligheder, men understreger, at overvågning kun skal finde sted, hvis der er grund til mistanke.

Helt konkret ønsker justitsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen, at politiet skal have adgang til flyselskabernes bookingsystemer på flyankomster fra de såkaldte Schengenlande, der omfatter samtlige EU-lande samt Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein.

Samtidig skal politiet og myndighederne få lov til at bruge automatisk genkendelse af nummerplader som nyt værktøj ved de indre grænser.

Datatilsynet skriver i sit høringssvar til lovforslaget, at tilsynet er bekymret for, om de registrerede passagers privatliv vil blive krænket, da proportionaliteten mellem formålet og behandlingen fremstår uklare.

IT-Politisk Forening, der arbejder for at styrke brugernes rettigheder og frihed inden for IT-politik, bifalder heller ikke regeringens forslag.

- Vi er bekymret for, at en generel og bred overvågning og mistillid til folk kan betyde, at borgerne får mindre tillid til politiet, siger Niels Elgaard Larsen, der er formand i foreningen.

Lovforslaget skal førstebehandles fredag 23. januar.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.