Hun har været med i Melodi Grand Prix tre gange, og blev allerede kendt som barn for sin smukke sangstemme i "Scenen er din."
Nu er hun vokset op til en skønhed, og står det til NordicBet, kan hun også snart kalde sig for vinder af Melodi Grand Prix 2016.
Det er den lyshårede sangerinde Simone Egeriis, som optræder med sangen "Heart Shaped Hole", der i følge NordicBet er den klare favorit, når sangkonkurrencen sendes den 13. februar fra Horsens.
Bookmakernes begrundelse er, at hun er kendt af danskerne og sangen er god:
- Simone er et kendt ansigt hos danskerne, og hun optræder efter vores vurdering med en bedre sang end den, der blev henvist til tredjepladsen i 2013. 'Heart Shaped Hole' minder lidt om Sia's 'Chandelier'. Med den moderne lyd og en stærk performance kan vi sagtens forestille os, at hun tager sejren, siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen i en pressemeddelelse.
Men Simone er ikke sikker på sejren endnu, der er også andre stærke sange med i feltet, og deres chancer for at vinder, bliver lige nu vurderet sådan:
- Simone - Heart Shaped Hole 2.25
- Sophia Nohr - Blue Horizon 5.50
- Kristel Lisberg - Who Needs A Heart 6.50
- Anja Nissen - Never Alone 7.00
- Lighthouse X - Soldiers Of Love 10
Simone er den klare favorit til at vinde dette års Melodi Grand Prix, FOTO: Scanpix.
Sophia Nohr optræder med sangen "Blue Horizon", og hvis du synes, hun virker bekendt, er det fordi hun tidligere har været med i X Factor. Hun er nummer to på listen til at vinde sangkonkurrencen, FOTO: Scanpix.
Kristel Lisberg er en flot pige og med i opløbet til at vinde Melodi Grand Prix med sangen "Who Needs A Heart", FOTO: Scanpix.
Anja Nissen med det søde smil er også en af de piger, som gives gode chancer for at vinde den 13. februar med sangen "Never Alone", FOTO: Scanpix.
Lighthouse X er de første mænd på listen, så alt tyder altså på, at det bliver en kvinde, som vinder dette års Melodi Grand Prix. Men mændene, som her mangler deres trejde partner, giver dem kamp til stregen med sangen "Soldiers Of Love".