Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Oberst Dalby giver sig selv mundkurv

Den daværende chef for den danske bataljon i Irak er færdig med at diskutere kontroversiel fangesag i medierne

20. okt. 2012 kl. 13:47 (opdateret kl. 14:23)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Oberst og bataljonchef i Irak i 2004 John Dalby vil ikke udtale sig om fangesagen i medierne mere.
Oberst og bataljonchef i Irak i 2004 John Dalby vil ikke udtale sig om fangesagen i medierne mere. Foto: Steen Wrem / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Oberst John Dalby giver nu sig selv mundkurv på i sagen om, hvorvidt danske soldater uden at gribe ind overværede irakiske styrkers overgreb mod civile under Operation Green Desert i det sydlige Irak i 2004.

- Han ønsker ikke at udtale sig til medierne, da han ikke ser nogen grund til at videreføre drøftelserne i medierne, fortæller Forsvarskommandoen til Ritzau.

Den daværende chef for den danske bataljon i Irak har indtil videre afvist at have kendskab til sagen.

Den påstand er blevet udfordret af tidligere reserveofficer og militærtolk Jamal Hammoud og tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard. De mener begge at have bevis for, at John Dalby var helt klar over, hvad der foregik.

Anders Kærgaard siger, at han har forsøgt at gøre forsvarets ledelse opmærksom på en video fra 2004, hvor irakiske sikkerhedsstyrker udøver vold mod en gruppe fanger.

Soldaten bliver ifølge eget udsagn først talt fra en indberetning af John Dalby. Og Jamal Hammoud siger med henvisning til John Dalby: "Jeg var lige ved siden af ham, da han fik underretningen".

Forsvarets presseafdeling fortæller, at Dalby hæfter sig ved, at forsvarschefen har iværksat en undersøgelse af operation Green Desert.

En undersøgelse, som skal klarlægge, hvordan der kunne optages video af de påståede overgreb, uden at forsvaret - ifølge eget udsagn - kendte til det.

- John Dalby er tryg ved, at den vil klarlægge de faktiske detaljer. Han vil alene stå til rådighed for undersøgelsen og ønsker ikke at udtale sig mere i sagen, lyder meldingen fra Forsvarskommandoen.

Debatten om krigen i Irak er blusset op, efter offentliggørelse af videooptagelser, der viser danske soldater under operationen se til, mens irakiske civile bliver slået og sparket af de irakiske sikkerhedsstyrker - uden at de danske soldater griber ind.

Læs også: Generaler skubber sårede unge ud af hæren

Læs også: Officer står frem: Vi begår en fejl

Læs også: Nicklas: Jeg var et vrag efter Afghanistan

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites