Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Obduktion afslutter sandkasse-lig

Obduktionen af den 37-årige dødfundne kvinde fra Randers viser ikke tegn på noget kriminelt. Sagen lukkes.

9. aug. 2012 kl. 15:36 (opdateret kl. 17:18)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Politiet fik anmeldelsen om den livløse kvinde kort før klokken 9 onsdag morgen.
Politiet fik anmeldelsen om den livløse kvinde kort før klokken 9 onsdag morgen. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Politiet i Østjylland lukker sagen om kvinden, der blev fundet liggende i en sandkasse med hovedet nedad.

- Der er i dag foretaget obduktion af den 37-årige kvinde, og resultatet viser, at der intet kriminelt er foregået, siger Mogens Brøndum, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi, til Ritzau.

- Så vi lukker nu sagen herfra, fortæller han.

Politiet har identificeret den 37-årige kvinde og underrettet familien.

Efterforskerne mente først, at dødsfaldet så mistænkeligt ud, men senere trak de det mistænkelige tilbage.

Efter det ildevarslede fund onsdag rykkede politiet ud til boligområdet i Randers med betjente, kriminalteknikere og retsmedicinere, som arbejdede hele dagen på at fastslå kvindens dødsårsag.

Hurtigt kunne man konkludere, at der ikke var nogen ydre tegn på, at der lå noget kriminelt bag.

Politiet fik anmeldelsen om den livløse kvinde kort før klokken 9 onsdag morgen. Hun blev fundet ved Skelvangsvej i Randers.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites