Obama ydmyget af Kongressen
Den amerikanske præsident mener, at Keystone-ledningen har for store miljøkonsekvenser.
Kongressen trodser Obama og godkender omstridt olieledning. Præsidenten har tidligere sagt, at han vil nedlægge veto.
Kongressen trodser Obama og godkender omstridt olieledning. Præsidenten har tidligere sagt, at han vil nedlægge veto. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP


Senatet har sent torsdag givet grønt lys til det omstridte Keystone-projekt, som skal fragte olie fra Canada til Texas.

Dermed er der enighed om projektet i Kongressen, hvor Repræsentanternes Hus allerede har stemt og godkendt planerne.

Den amerikanske præsident derimod har tidligere sagt, at han vil nedlægge veto mod den videre opførsel af projektet, der er planlagt til en kapacitet på 800.000 tønder olie dagligt.

Barack Obama mener, at Keystone har for store omkostninger for miljøet, og han har planer om at fremsætte sit eget forslag.

Projektet skal godkendes af præsidenten, da det krydser en international grænse.

Republikanerne, som efter valget i november sidste år, har flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, argumenterer for, at Keystone-ledningen vil bidrage til at skabe vigtige arbejdspladser i USA.

Store dele af projektet står allerede færdigt.

I 2010 blev man færdige med en strækning på 3500 kilometer fra Alberta i Canada til den amerikanske delstat Illinois, og siden har man bygget yderligere to strækninger.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.