Obama og Ban Ki-moon vil handle på henrettelse
´Verden er blevet skræmt af endnu et brutalt mord,´ lød det fra USA´s præsident.
Henter afspiller ...
/ritzau/


En militant gruppe fra Algeriet, der har forbindelse til Islamisk Stat, offentliggjorde mandag optagelser af en henrettelse af den civile franskmand Herve Gourdel.

Terroristerne havde bortført den 55-årige franskmand og truet med at dræbe ham, hvis ikke Frankrig trak sig ud af den samlede indsats mod IS i Irak.

Den franske regering har bekræftet, at optagelserne er ægte, men at Frankrig ikke ville forhandle med gruppen. Gourdel blev den fjerde vestlige borger, hvis henrettelse blev offentliggjort af islamistiske ekstremister inden for de seneste to måneder.

'Idag er verden blevet skræmt af endnu et brutalt mord - på Herve Gourdel af terrorister i Algeriet. Præsident Hollande, vi står bag dig og det franske folk. Ikke bare mens I sørger over dette forfærdelige tab, men også mens I handler imod terror og forsvarer friheden,' udtalte Barack Obama onsdag.

FN er netop samlet i New York i denne uge, hvor verdens ledere er blevet enige om at skærpe den væbnede indsats mod Islamisk Stat.

'Grupper som Islamisk Stat har intet at gøre med Islam, og de repræsenterer så sandelig ikke nogen stat. De burde istedet blive kaldt den Ikke-Islamiske Ikke-Stat,' sagde FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon i New York. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.