Obama i Selma: Marchen er ikke slut
50 år efter politiets tæsk til sorte borgerrettighedsaktivister taler Obama i Selma på Edmund Pettus-broen.
Den amerikanske præsidentfamilie på vej til Selma i Alabama, hvor præsident Barack Obama holder tale i anledning af 50-års-dagen for en borgerrettighedsmarch, som politiet slog ned med hård hånd.
Den amerikanske præsidentfamilie på vej til Selma i Alabama, hvor præsident Barack Obama holder tale i anledning af 50-års-dagen for en borgerrettighedsmarch, som politiet slog ned med hård hånd. Foto: Jacquelyn Martin/AP


Det var en Barack Obama i topform på en talerstol. Blændende retorisk og med et begejstret publikum.

- Fra gaderne i Tunis til Maidan i Ukraine. Denne generation af unge mennesker kan lære af styrken fra dette sted, hvor de magtesløse kunne ændre verdens største supermagt og skubbe deres ledere til at udvide grænserne for frihed.

Sådan sagde USA's præsident i solskinnet på den historiske Edmund Pettus-bro i byen Selma i den amerikanske delstat Alabama.

Her markerede det officielle USA lørdag aften dansk tid en af de mest skelsættende begivenheder i USA's nyere historie.

Obama var kommet til Selma sammen med fru Michelle og præsidentparrets to døtre, Sasha og Malia, i anledning af 50-års-dagen for den march, der førte til, at daværende præsident, Lyndon B. Johnson, i 1965 underskrev stemmeretsloven - Voting Rights Act.

I forvejen havde alle amerikanere ret til at stemme, men den nye lov sikrede, at det ikke længere var tilladt for delstater at indføre love, der gjorde det svært for sorte at stemme.

Det kunne eksempelvis være en lov om, at man skulle kunne læse for at stemme.

Obama sagde, at det er en del af læren fra dengang. Gør noget.

- Amerika, frygt ikke fremtiden, grib den, sagde han.

- Der er nye broer, der skal krydses. Det er jer, I unge, der skal gøre det. Det vigtigste og mest magtfulde ord i vores demokrati er ordet "vi". "Yes we can" "We shall overcome". Det ord ejes ikke af nogen, som præsidenten sagde.

Umiddelbart efter betegnede en kommentator på CNN Obamas tale som et "kærlighedsbrev" til den unge generation.

Marchen søndag 7. marts 1965 i Selma blev senere kendt som "Bloody Sunday".

Dengang begav omkring 600 demonstranter sig fra Selma mod Alabamas hovedstad, Montgomery, 86 kilometer væk for at kræve stemmeret.

På det tidspunkt var kun omkring to procent af Selmas sorte på vælgerlisterne, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Men på Edmund Pettus Broen ventede politiet og hvide borgere, og politiet tævede demonstranterne, mens tv-kameraerne optog sammenstødet.

Scenerne vakte noget til live rundt om i USA, og mange drog til Alabama for at deltage i flere protester.

To dage senere stod borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King i spidsen for en ny demonstration, og han førte 2000 aktivister frem mod broen.

Samme dag sagde præsident Johnson, at han ville sætte arbejdet i gang med en lov, der skulle sikre alles stemmeret.

Den tredje march mellem Selma og Montgomery forløb den 21. marts, og denne gang beskyttede nationalgarden de op mod 25.000 demonstranter.

Voting Rights Law blev underskrevet i august 1965.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.