Obama hylder rapkæftet komiker
Det Hvide Hus har sendt deres kondolence til komikeren Joan Rivers efterladte, selvom Obama ofte var mål for hendes rapkæftetheder.
Den rapkæftede komiker Joan Rivers har modtaget mange kondolencer. Blandt fra Israels premierminister og præsident Barack Obama. Sidstnævnte har hun tidligere kaldt "bøsse."
Den rapkæftede komiker Joan Rivers har modtaget mange kondolencer. Blandt fra Israels premierminister og præsident Barack Obama. Sidstnævnte har hun tidligere kaldt "bøsse." Foto: LIONEL CIRONNEAU/AP


Hun har kaldt den amerikanske præsident Barack Obama for "bøsse" og hans kone Michelle for "transseksuel."

Den nyligt afdøde komiker Joan Rivers var kendt for at være særdeles rapkæftet, men alligevel har mange hendes kendte "ofre" hyldet hendes komiske talent.

Blandt andet har Rivers efterladte modtaget en personlig kondolence fra selveste præsident Obama, fortæller Rivers datter Melissa Rosenberg i programmet "Fashion Police" ifølge magasinet People.

- Jeg fik et brev fra præsident Obama. Både Obama og Michelle var ofte mål for hendes vittigheder, men alligevel fik jeg et håndskrevet brev fra Det Hvide Hus, hvor der stod: "Hun fik os ikke blot til at grine, men også til at tænke," siger Melissa Rosenberg i et specialafsnit til ære for sin mor.

- Hun ramte så mange mennesker, og også mennesker som man ikke ville forvente at have den slags humor, fortæller Rosenberg videre.

- Jeg tror, det er en af de ting, som folk er ved at indse nu efter hendes død. At det ikke kun var for sjov, men også for at få os til at tænke.

Kondolencen fra Barack Obama er ikke den eneste hilsen fra verdens storpolitikere. Også Israels premierminister Benjamin Netanyahu sendte sin hyldest til den farverige komiker:

- Joan Rivers fået millioner af mennesker verden over til at grine, og så var hun stolt af sin jødiske baggrund og støtte af staten Israel. Vi vil savne hende dybt, lød det i officiel meddelelse.

Joan Rivers døde 4. september efter en stemmebåndsoperation, hvor hun holdt op med at trække vejret og endte i koma.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.