OB-træner: Ærgerligt vi ikke får point på dårlig dag
Kent Nielsen var både utilfreds med spillet, men også med, OB ikke fik point mod Randers i Alka Superligaen.
OB-træner Kent Nielsen roste Randers for at gøre det svært for OB, som hjemme tabte 0-1 i Alka Superligaen. (Arkivfoto).
OB-træner Kent Nielsen roste Randers for at gøre det svært for OB, som hjemme tabte 0-1 i Alka Superligaen. (Arkivfoto). Foto: Jens Dresling/Polfoto


OB led søndag det første nederlag i foråret, da holdet hjemme tabte til Randers FC i Alka Superligaen med 0-1.

Hjemmeholdet fik ikke point, men det ærgrer Kent Nielsen, selv om de ikke spillede deres bedste kamp.

- Det var en sløvt spillet fodboldkamp med få muligheder. Randers havde lidt mere end os, men man kunne sagtens have forestillet sig, at den ville være endt målløs.

- Vi manglede både tempo, energi og fandenivoldskhed. Det er ærgerligt, at man på en dårlig dag ikke får det ene point, fordi vi var ikke gode, siger Kent Nielsen.

Han gav samtidig roser til Randers, som ifølge ham var en af årsagerne til, at de ikke fik skabt flere chancer.

- Randers var dygtigt organiseret, og hvis man skal vinde mod dem, så handler det om at spille hurtigt og have kvalitet i tingene.

- Det er også deres fortjeneste, men man kunne sige, at begge hold havde det lidt svært med at åbne hinandens forsvar, siger OB-træneren.

Rasmus Falk roste også Randers-holdet for at stå godt defensivt, men ærgrede sig samtidig over, at de ikke formåede at bryde det op.

- Randers er også utroligt dygtige til at stå kompakt og lukke de rum ned, som vi gerne vil ind og spille i. Der var ikke plads i dag.

- Vi var ikke overraskede over, at Randers stod så kompakt. Det var mere, at vi ikke kunne skabe mere, som overraskede os. Det er et rigtig svært hold at spille i mod, siger OB-profilen. /ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.