Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

OB snupper Silkeborgs succes-træner

Troels Bech har ifølge OB's hjemmeside underskrevet en treårig kontrakt som cheftræner i klubben.

24. maj 2012 kl. 15:19
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Han har tidligere været på tale til landstræner-posten. Nu overtager han istedet trænerposten i OB.
Han har tidligere været på tale til landstræner-posten. Nu overtager han istedet trænerposten i OB. Foto: Andreas Szlavik / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Troels Bech er for tredje gang i karrieren tiltrådt som cheftræner i superligaklubben OB.

Klubben fortæller på sin hjemmeside, at han har underskrevet en treårig kontrakt.

- Det er med stor glæde, at vi kan konstatere, at det er lykkedes os at tiltrække et af de stærkeste navne i dansk fodbold.

- Troels Bech er en fremragende træner, der hele tiden har udviklet sine i forvejen store kompetencer, og derfor er det heller ikke overraskende, at han har været nævnt som favorit til jobbet i større klubber end vores, siger sportsdirektør Poul Hansen.

Troels Bech var træner i OB fra 2000 til 2002 og var blandt andet med til at sikre pokaltitlen i 2002.

Efter en periode i FC Midtjylland vendte han tilbage i 2004 og delte cheftrænerjobbet med Klavs Rasmussen.

Siden har han arbejdet i Esbjerg og Silkeborg, hvor han var cheftræner sæsonen ud, inden han altså skiftede til Odense, hvor han også har bopæl.

OB sluttede Superligasæsonen som nummer ti, hvilket er klubbens dårligste placering i 14 år.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites