Nyt projekt skal få de svageste ledige i job
Et nyt projekt projekt skal få de allersvageste ledige i Ringsted og Sorø kommuner i job.
Det nye projekt i Ringsted og Sorø Kommune skal især tage hånd om de svageste ledige.
Det nye projekt i Ringsted og Sorø Kommune skal især tage hånd om de svageste ledige. Modelfoto: Iris


Ringsted og Sorø kommuner er blevet bevilliget 2,68 millioner kroner til et helt nyt projekt, der skal bringe ledige over 30 år med en del problemer i bagagen tættere på et job.

Det skriver Dagbladet Ringsted.

De ledige har typisk været uden arbejde i en årrække. Nogle har måske aldrig været på arbejdsmarkedet.

- Det er vores allertungeste gruppe af ledige, som vi her vil prøve at løfte. Det kan være mennesker med psykiatriske diagnoser og misbrugsproblemer. Vi vil prøve at finde ud af, hvad virker, og hvad virker ikke, siger chef i Ringsted Kommunes Arbejdsmarkedscenter Susanne Frydenlund.

Projektet omfatter 140 ledige, der over to år skal i virksomhedspraktik og i derefter - om muligt - gradvis overgå til lønnet arbejde.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.