Et, to eller tre hjerter skal fremover fortælle, under hvilke forhold en kylling har levet, inden den endte i supermarkedets køledisk.
Miljø- og Fødevareministeriets dyrevelfærdsmærke har hidtil kun omfattet svin, men nu udvides ordningen til kyllinger, skriver Politiken mandag.
- Hvis vi som bevidste forbrugere skal købe ind med vores samvittighed, skal vi også være oplyste. Det her er et værktøj, forbrugerne kan anvende til at finde ud af, hvad er det for nogle fødevarer, de køber, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til avisen.
Dyrevelfærdsmærket blev indført sidste år.
Ved indførelsen blev det kritiseret for ikke at være ambitiøst nok. Samme kritik lyder nu, hvor kyllinger bliver en del af ordningen, fra Dyrenes Beskyttelse.
- Der skal meget lidt ekstra til i forhold til lovens krav for at få dyrevelfærdsmærket, siger Pernille Johnsen, chefkonsulent for landbrugsdyr og fjerkræ i Dyrenes Beskyttelse, til Politiken.
For at kyllinger kan mærkes med et enkelt hjerte, skal de blandt andet være af en langsommere voksende race, og de skal have ti procent mere plads, end loven kræver.
Det kræver 20 procent ekstra plads og materiale til adspredelse, for at kyllinger kan mærkes med to hjerter.
Og for at få tre hjerter skal kyllinger have 30 procent mere plads, end loven kræver, og adgang til et udeareal med træer eller buske.
Ifølge loven må der være op til 42 kilo kyllinger per kvadratmeter. Der må maksimalt være 38 kilo kyllinger per kvadratmeter for at få et dyrevelfærdsmærke med et enkelt hjerte.
/ritzau/