Nyt krav: Politiet skal tælle minutter til kagespisning
Når arbejdsdagen er slut, skal betjente nu opgøre, hvor lang tid der er brugt på for eksempel frokost eller kagespisning til en reception. “Det har taget overhånd,” siger Politiforbundets formand.
Betjente skal fremover tælle de minutter (over 15), der bliver brugt til andet end politiarbejde og registrere det som "resttid," når dagen er slut. Nogle er ved at være godt trætte af kontrol.
Betjente skal fremover tælle de minutter (over 15), der bliver brugt til andet end politiarbejde og registrere det som "resttid," når dagen er slut. Nogle er ved at være godt trætte af kontrol. Scanpix, arkiv: Nikolai Linares


Kan du huske, hvor mange minutter, du brugte, da du spiste kage til kollegaens afskedsreception og på den sandwich, du snuppede til frokost?

Det skal landets politibetjente nu opgøre. Når arbejdsdagen er slut, skal de skrive den såkaldte 'resttid' ind i et system - det vil sige den tid, de har brugt på andet end politiopgaver.

Politiet skal kort sagt registrere de minutter, de har brugt på ikke at arbejde.

- Mit indtryk er, at det tager omkring et kvarter hver dag. Det bliver altså hurtigt over en time i løbet af en arbejdsuge, som går med registrering, siger Jørgen Jensen, ansat hos Københavns Vestegns Politi og ansvarlig for arbejdstid i Politiforbundet.

Han understreger, at det ikke kan dokumenteres, hvor lang tid det tager at opgøre arbejdstiden, fordi betjentene trods alt ikke skal 'registrere deres tid til at registrere'.

Men Jørgen Jensen forstår ikke helt, hvad opgørelsen af resttid skal gøre godt for.

- Det står ikke lysende klart for os, hvad det er, ledelsen bruger det til? Det har vi godt nok svært ved at gennemskue, siger han.

Kontrol, kontrol, kontrol

Betjente skal i forvejen dokumentere deres arbejdsdag minutiøst. Uanset om de kører patrulje eller efterforsker, skal de dagligt - på forskellige elektroniske konti - lave en personlig opgørelse af, præcis hvad arbejdstiden er gået med.

LÆS OGSÅ: Politiformand: Vi piller altså ikke næse og læser aviser

Og nu er der så dukket en ekstra konto op - nemlig resttiden. Den har hidset en del betjente op, og det kan Politiforbundets formand Claus Oxfeldt godt forstå:

- Det har taget overhånd med det her public management-cirkus. Det handler i al sin enkelthed om, hvorvidt man har tillid til medarbejderne eller ej. Det her er kontrol, kontrol, kontrol og det virker tudetosset. Folk har virkelig svært ved at se meningen med det, siger han.

Krav fra samfundet: Dokumentér

Ifølge økonomicentret i Rigspolitiet er der tale om en meget lille og teknisk ændring, der ikke burde sluge et kvarter af arbejdsdagen.

Den gamle løsning, hvor betjentene 'kun' skulle registrere den tid, de brugte på faglige opgaver, efterlod spørgsmål, siger centerchef Jeppe Brinck.

- Der var måske nogle, der havde registreret seks timer på en otte timers arbejdsdag. Så spurgte vi os selv, hvad de havde lavet de to andre timer? Om de havde lavet noget andet, eller bare glemt at registrere dem?

Men selvom det måske ikke tager et kvarter. Kan du så forstå, at betjentene bliver irriterede over at skulle bruge tid på endnu en type registrering?

- Jeg forstår godt, at folk hellere vil lave operativt arbejde, fordi det er det, de brænder for. Men det er del af hverdagen, at vi kan rapportere, hvad vi laver. Der er også et krav fra det omgivende samfund om, at vi kan vise, hvordan vi bruger vores penge, så man kan prioritere ressourcerne rigtigt. Hovedparten af vores omkostninger i politiet går jo til løn, siger Jeppe Brinck.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.