Hvem har ret til kontanthjælp, og hvem skal sættes ned på integrationsydelse og have tæt på halveret deres indkomst? Det skal kommunerne i gang med at vurdere fra 1. april og tre måneder frem, hvor de nye regler om integrationsydelse træder i kraft.
Det bliver dog en meget stor administrativ byrde, fordi omkring 150.000 sager skal gennemgåes manuelt. Sådan lyder advarslen fra kommunerne til regeringen i et høringssvar.
- Det bliver en stor mandskabsmæssig udfordring, for vi skal gennemgå alle modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp og undersøge, om de skal sættes ned på integrationsydelse, siger Brian Siggaard, der er chefkonsulent i KL, til Avisen.dk.
Læs KL's høringssvar her:
Går ud over borgerne
De nye regler kommer til at give mere bureaukrati og gå ud over den tid, som sagsbehandlerne har sammen med borgerne, advarer kommunernes socialchefer.
- Vi skal sidde og trække hvert enkelt CPR-nummer ud, og det betyder, at vi kommer til at bruge mere tid foran skærmen, og det kommer til at gå fra tid med borgerne, siger Helle Linnet, der er formand for Foreningen af Socialchefer.
Som en del af finansloven for 2016 blev det vedtaget, at nytilkomne udlændinge skal have integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Det gælder i første omgang flygtninge, der er kommet til landet efter 1. september 2015.
Men lige nu behandler Folketinget et forslag om at udvide integrationsydelsen til alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år. Integrationsydelsen kan derfor også komme til at ramme danskere på kontanthjælp.
Alle sagsmapper skal åbnes
Der findes ikke et IT-system, der kan bruges til at finde ud af, hvem der har ret til kontanthjælp, og hvem der har ret til integrationsydelse.
- IT-systemet er ved at blive udviklet, men det når ikke at blive færdig, før vi skal i gang med at implementere loven, forklarer Helle Linnet.
Derfor skal sagsbehandlerne ind og kigge på hver enkelt sag. De fleste kan afgøres med en hurtig søgning i CPR-registret. Men hvis der er tvivl om, hvorvidt en borger har været væk fra Danmark i sammenlagt et år i løbet af de seneste otte år, kan det tage længere tid at afgøre.
- Så begynder den individuelle sagsbehandling, hvor kommunen skriver til borgeren og beder ham dokumentere, hvor lang tid han været væk, og det kan blive en længere korrespondance, siger Brian Siggaard.
Ramler sammen med kontanthjælpsloft
Hvis loven bliver vedtaget i Folketinget, træder den i kraft 1. juli, kun tre måneder før det nye kontanthjælpsloft, som også bliver en stor administrativ mundfuld for kommunerne.
- Det er de samme sagsbehandlere, der skal håndtere de her sager, og de får meget, meget travlt, siger han.
Udbetaling Danmark har også tidligere advaret regeringen om, at kontanthjælpsloftet vil føre til et administrativt kaos.
V: Ydelse opvejer administrativ byrde
Integrations- og udlændingeordfører for Venstre, Marcus Knuth, er klar over, at det kræver en administrativ indsats at vurdere, hvem der skal sættes på integrationsydelse.
- Men det vigtige her er jo, at vi får integrationsindsatsen til at hænge sammen og netop integrationsydelsen, der er omkring det halve af kontanthjælpen, er hele fundamentet i vores indsats. Det er en absolut nødvendighed, og den opvejer den administrative byrde, det er at skulle vurdere, hvem der skal på den, siger Marcus Knuth.
En enlig uden børn får 5.945 kroner i integrationsydelse mod 10.849 kroner i kontanthjælp.
Et par med børn får 16.638 kroner i integrationsydelse mod 28.832 kroner i kontanthjælp.
Det foreslåes også, at flygtninge først får ret til børnepenge efter to år.
De første to år vil børnefamilierne derfor være under fattigdomsgrænsen, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Med børnepenge kommer et par med ét barn lige over fattigdomsgrænsen, mens familier med to eller flere børn stadig vil være under fattigdomsgrænsen.
Flygtningene kan dog få et tillæg på 1.500 kroner om måneden, hvis de består danskprøve 2.