Mens kommunerne slås med et kaotisk oprydningsarbejde efter indførelse af loven om forsørgelsespligt for samlevende, drømmer blå blok allerede om at genindføre loven.
Den er ellers blevet afskaffet per 1. januar næste år. Men både Venstre, Konservative og Liberal Alliance ser gerne, at kærestepar igen får pligt til at forsørge hinanden ligesom ægtepar, hvis den ene kommer på kontanthjælp.
- Vi er imod, at der skal forskelsbehandles mellem gifte og samlevende, siger Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører i Venstre.
Men kunne ellers tro, at sporene skræmmer efter forsørget på at indføre forsørgelsespligt for samlevende.
Loven trådte i kraft 1. januar 2014, men kommunerne har på stribe brudt forvaltningsloven, da de afgjorde, hvilke par der skulle forsørge hinanden.
Indtil videre har ti kommuner måttet betale alle de penge tilbage, de sidste år trak i kæresteparrenes kontanthjælp. En lang række andre kommuner har betalt tilbage til nogle borgere. I København har over 700 par ret til at få tilbagebetalt store beløb. Der er afsat 20 millioner kroner, og oprydningen er langtfra færdig.
Konservative ønsker enkel løsning
Heller ikke Konservative ryster på hånden ved at begynde forfra. Arbejdsmarkedsordfører Charlotte Dyremose mener, at kommunerne først og fremmest skal sikres bedre retningslinjer.
- Når vi skal genindføre gensidig forsørgelsespligt for samlevende, skal det ikke være en teknisk administrativ bøvleløsning. Det bør helt grundlæggende ikke kunne være så svært at finde ud af, om man er en familie, siger hun.
Charlotte Dyremose mener, at der er så mange familieformer, at det ikke giver mening kun at udnævne ægteparrene til at have forsørgelsespligt over for hinanden. Til gengæld skal kommunerne have nemmere ved sagsbehandlingen.
- Som konservative mener vi, at man tager vare på sig og sine, før man tager imod hjælp fra andre. Uanset om man er gift eller ej, siger Charlotte Dyremose, arbejdsmarkedsordfører for Konservative.
"Kan ikke betale sig at bruge krudt på det"
Hvordan kommunerne ser på udsigten til at vende bunken og starte forfra og starte med at finde ud af, hvem af borgerne der er kærester for alvor, vil Kommunernes Landsforening ikke svare på. KL kommenterer ikke på partipolitiske forslag, melder organisationen.
Niels Rosenberg er socialudvalgsformand i Odder. Han er valgt for Konservative og bemærker, at han retter ind efter partilinjen. Men personligt har han en anden holdning.
- Jeg mener ikke, det er sådan en sag, det kan betale sig at bruge så meget krudt på. Jeg tænker, der er andre steder på beskæftigelsesområdet, hvor man kunne finde de 310 millioner kroner, siger han.
I Odder løb regningen for fejl i sagsbehandlingen op i over 800.000 kroner fordelt mellem 32 par. Parrene fik pengene tilbage, fordi kommunen ikke havde overholdt forvaltningsloven, da den behandlede deres sager.
DF: Vi går ikke tilbage til en fuser
Niels Rosenberg ser som sådan ikke noget problem i at genindføre loven, selvom den lige er trukket tilbage. Det er kommunen vant til, når regeringer skifter. Men han synes, at Christiansborg ”igen, igen” pålægger kommunerne at kontrollere deres borgere, og at det i dette tilfælde ikke er pengene værd.
- Man generer mange mennesker og laver meget bøvl, og jeg tror, nogle kommer i klemme, fordi de ikke har tænkt over, at det kunne få de konsekvenser at bo sammen, siger Niels Rosenberg.
Dansk Folkeparti slutter sig ikke til den blå blok i spørgsmålet om kærestepenge. Bent Bøgsted, der er arbejdsmarkedsordfører, siger, at partiet i sin tid stemte for, fordi de fik indrømmelser på en række punkter i forliget om kontanthjælp.
- Fra starten har vi ikke brudt os om den. Det er ikke en ægte ligestilling af gifte og ugifte par, og vi mener ikke, det er måden at få flere i arbejde, siger Bent Bøgsted.
I efteråret var DF med til at afskaffe den gensidige forsørgelsespligt sammen med regeringen og Enhedslisten som en del af forliget om finansloven. Og Bent Bøgsted mener ikke, den skal tilbage på bordet.
- I Dansk Folkeparti går vi ikke tilbage til en fuser, siger Bent Bøgsted.
"Synd for folk"
Fusere har de nok af i Svendborg Kommune, hvor Jesper Kiel fra Enhedslisten sidder i byrådet. Han er også partiets repræsentant i Kommunernes Landsforening. I Svendborg har kommunen betalt to millioner kroner tilbage for at dække fejl i alle de 130 sager.
Han mener ikke, at politikerne kan være bekendt at komme løbende med loven igen.
- Det er rigtig synd for de mennesker, der bliver fanget i et politisk spil, hvor deres økonomi hele tiden ændrer sig, og de måske må flytte fra hinanden. Først bliver det indført, så bliver det afskaffet. Det kan man ikke kaste dem ud i igen, siger han.
Jesper Kiel mener, at Christiansborg skal lære af forsøget, at de ikke kan trække en skabelon for, hvornår man er kærester, ned over hovedet på folk.
- Det skaber mange gråzoner og gør det svært for kommunerne, der så ikke får andet valg end at tage ud og kontrollere borgerne, siger han.