Storebæltsbroen er igen blevet delvist spærret. Broen er spærret i vestgående retning på grund af et færdselsuheld og massiv ophobning af køretøjer. Det er anden gang tirsdag, at Storebæltsbroen er lukket eller delvist lukket.
Broen blev lukket i begge retninger på grund af nedfalden is fra pylonerne tidligere på dagen.
- Vi er blevet kontaktet af kunder, som fortæller, at der falder is ned, sagde kommunikationschef hos Sund & Bælt, Lene Gebaut Thomsen, tidligere i dag til TV2 News.
En person er også kommet til skade på grund af det nedfaldne is, fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig til ekstrabladet.dk.
Ifølge vagtchefen skulle i alt fire biler derudover være blevet ramt.