Nyt job til prins Joachim: Hvad skal han nu?
Kongehuset melder ud, at prins Joachim har fået nye pligter at tage sig til. Han skal en tur ind i Forsvaret og folde sig ud.
Prins Joachim har fået nyt job.
Prins Joachim har fået nyt job. FOTO: Scanpix


Prins Joachim og prinsesse Marie er for længst flyttet til København. De har fået et nyt og anderledes liv, helt anderledes fra det de en gang levede på Schackenborg Slot. Det betyder en ny hverdag og nye pligter.

For prins Joachim betyder det, at han nu skal være en del af Forsvaret, skriver TV2.dk.

Men hvad skal han så lave?

Jo, han skal være med til at styrke samarbejde mellem Hjemmeværnet og Forsvaret.

Prins Joachim er soldat og reserveofficer med erfaring og indsigt i Forsvarets og Hjemmeværnets virke og udfordringer. Han har tillige en række civile kompetencer, der samlet kan nyttiggøres til brobygning mellem Forsvaret og Hjemmeværnet på den ene side og de mange civile virksomheder og offentlige myndigheder på den anden side, siger Forsvarschef, general Peter Bartram.

Ingen penge at hente

Det lyder som en vigtig og god stilling, prins Joachim har fået. Men desværre hører det mest af alt ind under kategorien "frivilligt arbejde", for prinsen kommer ikke til at få løn for sit arbejde.

Forsvaret fortæller, at prinsen ikke får penge. Det kan han nemlig ikke, når han samtidig får årpenge.

Men den lille detalje skræmmer ikke Joachim væk, han starter på jobbet den 1. november.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.