Nyt job? Kongehus på jagt efter opvasker
Det britiske kongehus har slået en stilling op som køkkenassistent i den kongelige husholdning.
Den britiske kongehus har været ude at lede efter en ny køkkenmedarbejder.
Den britiske kongehus har været ude at lede efter en ny køkkenmedarbejder. Foto: Tim Ireland/AP


Det britiske kongehus har været på jagt efter den rette kandidat til at skylle royale rester af middagstallerknerne.

I et jobopslag, der kan ses på www.royalhousehold.tal.net, fremgår det, at der har manglet en ny medarbejder til det kongelige køkken.

- Du skal rengøre udstyr og redskaber, så de er klar til brug på daglig basis samt hjælpe til med tilberedningen af maden.

- Du skal assistere holdet i køkkenet med rengøring og sikre, at vores kokke og assistenter har, hvad de skal bruge, når de skal levere måltider til alle fra hundredvis af ansatte til store begivenheder, lyder jobopslaget, som allerede er lukket for flere ansøgere.

I beskrivelsen står der, at den, der får jobbet, skal være omstillingsparat og indstillet på, at køkkentjansen kræver rejseaktivitet, da kongehuset ikke kun opholder sig på Buckingham Palace i London.

For at komme i betragtning skal man "nyde at hjælpe med en perfekt service", være holdspiller og samarbejdsminded.

Man behøver ikke at have lignende erfaring, for den rette kandidat vil blive lært op i kongehusets køkkendiscipliner, lyder det videre.

Stillingen er fuldtid og fordelt over alle ugens dage. Til gengæld får man et job "i fantastiske omgivelser", 33 dages ferie, pensionsordning, betalte måltider og tjenestebolig.

Læs hele jobopslaget her: https://theroyalhousehold.tal.net/vx/mobile-0/appcentre-1/brand-3/candidate/so/pm/1/pl/4/opp/1180-Kitchen-Porter/en-GB

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.