Nyt grønt håndværkerfradrag får minimal grøn effekt
Grønne stemmer er nedtrykte over nyt notat, der spår den nye, grønne boligjobordning en ringe grøn effekt
Uffe Elbæks parti Alternativet lagde sammen med SF afgørende stemmer til den nye boligjobordning. Det gjorde de på betingelse af, at ordningen blev grøn. Men den grønne effekt kan vise sig at blive minimal. Det viser nyt notat fra Energistyrelsen.
Uffe Elbæks parti Alternativet lagde sammen med SF afgørende stemmer til den nye boligjobordning. Det gjorde de på betingelse af, at ordningen blev grøn. Men den grønne effekt kan vise sig at blive minimal. Det viser nyt notat fra Energistyrelsen. Foto: /free


Regeringens grønne boligjobordning forventes at få begrænset effekt på Danmarks samlede udledning af CO2. Det skriver Politiken.

Det er Energistyrelsen, der i et notat til Folketinget har regnet på effekterne af den 800 millioner kroner dyre ordning, som fra 1. januar 2016 giver boligejere skattefradrag for energiforbedringer som isolering, udskiftning af tag og nye døre og vinduer.

- Den her ordning er sindssygt dyr, hvis man måler på reduktion af CO2-udledning. I det lys er det et særdeles ineffektivt værktøj, hvis man vil forbedre klimaet, forklarer medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, miljøprofessor ved Københavns Universitet Peder Andersen til Politiken.

En ny og grøn boligjobordning vil reducere udledningen af drivhusgasser med 0,010 millioner tons CO2. Det svarer til 0,02 procent af de i alt 51,6 millioner tons CO2, som ifølge Energistyrelsen blev udledt i 2012.

Hvordan ordningen præcis skal skrues sammen, er endnu ikke fastlagt. Ifølge Energistyrelsen er der tale om et "regneeksempel" behæftet med "væsentlig usikkerhed".

Men ifølge professor Peder Andersen rammer beregningerne i notatet "inden for skiven".

- Hvis man laver den her ordning meget selektivt, kan man godt få en større effekt, men man får aldrig en stor effekt. Jeg synes, at det tegner et balanceret og forsigtigt skøn over den forventede effekt, forklarer Peder Andersen til Politiken.

Ordningen koster 800 millioner kroner i 2016 og 2017. I fremtiden skal det samlede fradrag per person kunne udgøre 18.000 kroner om året. De nye tal fra Energistyrelsen vækker også bekymring hos den grønne tænketank Concito.

- Hvis det, Energistyrelsen kommer frem til, er det, der kan opnås i forhold til klimaeffekt, er det sløjt, forklarer Michael Minter, sekretariatsleder i Concito, til Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.