Et adgangskrav på 7 vil betyde, at 44 procent - eller 21.300 - af de elever, der i dag begynder på gymnasiet, ikke ville komme ind. Endnu værre ser det ud for unge indvandrere og efterkommere, skriver metroxpress.
Af dem ville 70 procent ikke leve op til et karakterkrav på 7, viser tal fra Undervisningsministeriet.
Regeringen lægger op til at udelukke unge, som ikke får 02, men når den i næste uge skal forhandle med oppositionen, er kravene højere. V og K vil sætte grænsen ved 4, mens Liberal Alliance og DF vil have et adgangskrav på 7.
Merete Riisager, undervisningsordfører for Liberal Alliance, ser ikke noget problem i, at mange - især ikke-etniske danskere - vil blive udelukket.
- Når vi sætter et fagkrav, er det ikke på baggrund af etnicitet, men på baggrund af det faglige indhold. En gymnasieuddannelse, som du ikke kommer videre med, giver ingenting, siger hun til metroxpress og anslår, at 30 procent vil blive sorteret fra.
Lene Espersen (K) er enig i, at krav er vigtige:
- Vi skal hjælpe de unge til at vælge rigtigt første gang. I dag falder en stor andel fra eller tager dobbeltuddannelse, siger hun til metroxpress.
SF er imod et krav på 7:
- Analyser viser, at mange af dem, der ikke kan leve op til kravet, godt kan gennemføre gymnasiet og tage en uddannelse bagefter, siger undervisningsordfører Trine Mach.
Debatten om adgangskrav onsdag unge på 20 ungdomsuddannelser til at strejke.
- Det er en stor styrke, at vi her i Danmark blander folk på tværs af deres karakterer - man skal ikke sortere folk fra, bare fordi de har det svært i en enkelt prøve i folkeskolen, siger Phillip Dimsits, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.