Nyopdaget vikingeborg er sandsynligvis Harald Blåtands
Forskerne kan nu endelig slå fast, at den ringborg, der blev fundet for få måneder siden, er en vikingeborg, der er bygget i 900-tallet.
Arkæolog Søren Sindbæk står her på området, hvor vikingeborgen er fundet.
Arkæolog Søren Sindbæk står her på området, hvor vikingeborgen er fundet. Christian Liliendahl / Scanpix


Af Irene Berg Petersen, Videnskab.dk

Spetakulært var det, da en gruppe arkæologer i september 2014 kunne afsløre, at de havde fundet levnene af en hidtil ukendt vikingeborg, som med stor sandsynlighed er bygget af den legendariske konge Harald Blåtand.

Nu har forskerne foretaget de første dateringer, og en kulstof 14-analyse bekræfter, at borgen er bygget mellem år 900 og år 1000, skriver Videnskab.dk.

»Da fundet blev offentliggjort i september, var vi ikke i tvivl om, at det var en trelleborg fra vikingetiden, vi havde fundet, men på nettet og blandt arkæologer er det siden blevet diskuteret heftigt, om vi havde ret. Nu ved vi endegyldigt, at vi har fundet en borg fra 900-tallet,« fortæller museumsinspektør og arkæolog Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter.

Kulstof 14-dateringerne bygger på prøver taget fra de yderste årringe i de forkullede stammer, som er fundet i borgens nordport. De to prøver har givet det samme resultat.

Læs også hos Videnskab.dk: Se enestående arkæologisk udgravning i billeder

Årsagen til, at arkæologerne havde en stærk formodning om, at der i hvert fald var tale om en vikingeborg, ligger i fæstningens konstruktion.

»Vi kan endnu ikke sige, at det er Harald Blåtands borg, men med en datering til 900-tallet begynder nettet at strammes. De ting, vi har opdaget om borgen i løbet af udgravningerne, peger i samme retning,« fortæller Søren Sindbæk, som er professor ved middelalderarkæologi på Aarhus Universitet.

Han nævner tre eksempler på måden at bygge på, som er karakteristisk for de øvrige ringborge ved eksempelvis Fyrkat og Trelleborg, som forskerne siger, de er sikre på, at Harald Blåtand har bygget.

Jordvolden omkring borgen bliver holdt sammen af et kompliceret tømmerskelet, som ligger uden på volden men også går igennem volden.

Læs også hos Videnskab.dk: Se billederne: 'Skjult verden' opdaget i Australien

En træbelagt gade inden for voldene svarer til træbelagte gader, forskerne har fundet i de andre trelleborge.

En storstilet planering af terrænet har fundet sted, inden borgen er blevet bygget. Det har været et omfattende arbejde, blandt andet fordi arbejderne har skullet udgrave jordbundsler og ikke bare græstørv. En lignende planering af terrænet er set ved trelleborgen ved Fyrkat, men altså ikke i andre perioder end vikingetiden.

Den aktuelle kulstof 14-dateringen kunne indsnævre borgens fødselsdato til en periode på 100 år, men yderligere fund ved Vallø Borgring vil kunne lægge grund til yderligere analyser.

»Vi ved allerede, at der er rigtig gode chancer for, at vi kan få et fældende bevis i løbet af næste år,« fortæller Søren Sindbæk, som fortæller, at næste skridt er at foretage en såkaldt dendrokronologisk analyse, som er mere præcis end en kulstof 14-datering.

»Vi er så heldige, at der er bevaret noget tømmer inde i volden, som vi kan analysere årringene på,« siger arkæologen.

Læs også hos Videnskab.dk: Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge

Harald Blåtand regerede i perioden ca. 958 til ca. 987. Rammer den dendrokronologiske analyse årstal i den periode er borgen med stor sandsynlighed bygget af ham.

Professor Søren Sindbæk vil ikke afvise, at der kan være andre end Harald Blåtand, som i hans regeringstid kunne have bygget en lignende borg.

»Der kan bestemt være andre end Harald Blåtand, som har bygget borge. Men det må vi lade komme an på en prøve, når vi skal analysere videre på forskelle og ligheder mellem trelleborgene,« siger professoren, som forklarer, at hver hær sandsynligvis har haft sin egen måde at bygge borge på.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Arkæologer: Flere vikingeborge vil dukke op

Ufo fundet på bunden af Østersøen?

Mystisk ’penis-dyr’ ånder via huden

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.