Før folketingsvalget sidste år var der 14.000 danskere på offentlig forsørgelse, for hvem det ikke havde nogen effekt at tage et arbejde.
Når regeringens kontanthjælpsloft som ventet bliver vedtaget torsdag, vil der stadig være 14.000 danskere, der ikke får nogen gevinst ud af at komme i arbejde.
Det viser et svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht.
Venstre gik med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen til valg på netop at give et større incitament til at skifte den offentlige forsørgelse ud med en plads på arbejdsmarkedet. "Det skal betale sig at gå på arbejde", lød mantraet.
Benny Engelbrecht stillede spørgsmålet til finansministeren i november, så svaret har været fire måneder undervejs. Et forhold, som finansordføreren kritiserer skarpt.
- At der har skullet gå hele fire måneder, før Finansministeriet svarer på dette enkle spørgsmål, vidner om, at regeringen hele tiden har vidst, at Lars Løkkes præmis for reformen ikke holdt vand. Det er intet mindre end en skandale, siger han.
Benny Engelbrecht mener, at hele argumentet for at indføre kontanthjælpsloftet nu er væk. Svaret viser nemlig også, at der med de nuværende regler i gennemsnit er en gevinst på 6400 kroner for kontanthjælpsmodtagere, der får et arbejde.
Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Jonas Schytz Juul istemmer kritikken.
- Hverken integrationsydelsen eller kontanthjælpsloftet mindsker antallet af personer, som har en gevinst på under 1000 kroner ved at arbejde, da der allerede i dag er en stor gevinst for kontanthjælpsmodtagere ved at arbejde.
I svaret understreger Finansministeriet, at det ikke kan afgøres, hvilke personer der bliver påvirket af den 225-timers regel, der indføres sammen med kontanthjælpsloftet og indbefatter, at kontanthjælpsmodtagere skal have arbejdet 225 timer på et år.
- Havde det været muligt at indregne effekten af 225-timers reglen, må det forventes, at effekterne havde været større, lyder det i svaret.
/ritzau/