"Dagpengesystemet er ikke på den måde under pres, som man kunne have frygtet"
Af de 18 EU-borgere, som fik hurtigere dagpenge i 2015, var en enkelt fra Østeuropa.
Friske tal bekræfter for beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at det såkaldte optjeningsprincip virker efter hensigten.
Friske tal bekræfter for beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at det såkaldte optjeningsprincip virker efter hensigten. Foto: Scanpix/arkiv


Der har på den politiske scene været debat om EU-borgeres mulighed for at rejse til Danmark og få del i danske velfærdsydelser. Nu bidrager nye tal fra Beskæftigelsesministeriet til diskussionen.

For ifølge en opgørelse har i alt 18 borgere fra andre EU/EØS-lande fået dagpenge hurtigt efter at have optjent dele af dagpengeretten i hjemlandet.

Det skriver Berlingske.

De friske tal bekræfter for beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at det såkaldte optjeningsprincip virker efter hensigten.

- Det danske dagpengesystem er ikke på den måde under pres, som man kunne have frygtet, siger han til Berlingske.

- Jeg er glad for, at det er et meget begrænset antal, fordi vi har en dansk, solidarisk model, der skal sikre, at andre nationaliteter ikke kommer hertil og gør hugst på vores dagpengesystem, for så mister vi opbakningen til det.

Ligesom danskere skal borgere fra EU leve op til samtlige krav, som a-kasserne stiller for at få dagpenge.

Her siger reglerne, at man skal være medlem af en dansk a-kasse i mindst ét år og have haft minimum 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste tre år.

Men det er muligt at medregne optjeningsperioder fra hjemlandet for hurtigere at få dagpenge.

Det kræver dog, at man overholder det såkaldte optjeningsprincip. Her skal man have arbejdet mindst 296 timer inden for tre måneder i Danmark for at kunne medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra hjemlandet.

I alt fik godt 6600 EU/EØS-borgere danske dagpenge i 2015.

Bortset fra de 18 havde samtlige optjent retten til dagpenge ved at arbejde og betale skat i Danmark.

De 18 borgere er et "ekstremt lavt tal".

Det fastslår professor Dorte Sindbjerg Martinsen, som forsker i vandrende arbejdskraft i EU og adgangen til velfærdssystemer på Københavns Universitet, i Berlingske.

Hun kalder det en indikation på, at det danske dagpengesystem ikke bliver misbrugt af andre EU-borgere.

Dorte Sindbjerg Martinsen peger på, at man bør se på de totale udgifter og gevinster ved, at EU-borgere arbejder i Danmark.

Og når det hele regnes med, er de en økonomisk gevinst for Danmark. Det er konklusionen i den hidtil største undersøgelse af området, som Dorte Sindbjerg Martinsen er en af forskerne bag.

Hos LO, der organiserer fagforbundene og a-kasserne, bekræfter tallene, at Danmark står over for et helt andet problem med tilflyttere fra andre EU/EØS-lande.

- De udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark, rejser ikke efter det danske dagpengesystem.

- De rejser herover for at få job. Og det er derfor, det er så vigtigt, at vi har fokus på social dumping i stedet for fokus på eventuel social turisme, siger næstformand Ejner K. Holst.

De samlede udgifter til dagpengesystemet var i 2015 på 18 milliarder kroner. 1,2 milliarder kroner, eller 6,7 procent, gik til EU-borgere.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.