Del på Facebook
Blinde kokke, udviklingshæmmede designere eller utilpassede lagerarbejdere.
Det er kernearbejdskraften i en ny type virksomheder, som de senere år er skudt frem over alt på det danske arbejdsmarked.
De går under betegnelsen 'socialøkonomiske virksomheder', og fælles for dem er, at de kun ansætter personer med enten nedsat arbejdsevne, handicap eller sociale og psykiske problemer.
De socialøkonomiske virksomheder sælger deres produkter og services i konkurrence med almindelige virksomheder, og de fleste af dem betaler fuld løn til de ansatte, uden nogen støtte fra de offentlige kasser.
De socialt ansvarlige virksomheder har udover storbyerne også fundet vej til provinsen. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har gennemført til jobcentrene i landets 10 største kommuner.
Jobcentrene hilser de nye virksomheder velkomne, og selv om der de senere år er kommet flere af den nye type virksomheder til, er der afgjort plads til mange flere, lyder meldingen fra jobcentrene.
En holdning man også finder hos Bjarne Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi, der rådgiver socialøkonomiske virksomheder og varetager deres interesser.
- Socialøkonomiske virksomheder kan vende en person fra at være en udgift for samfundet, til at være en indtægt, siger han til Ugebrevet A4.
S-R-SF-regeringens reform af førtidspension og fleksjob betyder, at flere personer de kommende år skal ud og prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Og der kan socialøkonomiske virksomheder spille en vigtig rolle, fremhæver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
- I reformen af fleksjobordningen og førtidspensionen lægger vi jo op til, at kommunerne bør bruge de socialøkonomiske virksomheder, når sårbare unge skal ud i ressourceforløb. Det vil være et oplagt sted at begynde en ny tilværelse på arbejdsmarkedet, siger ministeren og tilføjer:
- Socialøkonomiske virksomheder skaber arbejdspladser, der kan rumme mennesker, som ellers har været meget langt væk fra arbejdsmarkedet. Og dermed løfter de en meget væsentlig opgave.
A4's rundringning viser dog, at flere af jobcentrene ikke kan svare på, hvor mange socialøkonomiske virksomheder, der findes i deres område. På landsplan tør ingen anslå, om der i dag findes tyve eller to hundrede socialøkonomiske virksomheder, og det er et problem, mener Mette Frederiksen.
Direktør Bjarne Petersen fra Center for Socialøkonomi forudser, at der i fremtiden vil komme flere socialøkonomiske virksomheder.
- Det er ikke længe siden, at fænomenet nåede Danmark, så der er selvfølgelig en indkøringsfase. Men vores klare oplevelse er, at der kommer flere i fremtiden. Vi får ugentlige henvendelser, siger Bjarne Petersen.
I kølvandet på det spirende nye sociale arbejdsmarked blev Danmarks første sociale investeringsfond etableret i begyndelsen af 2012.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.