Nye Borgerliges plan: 70.000 færre offentligt ansatte
Nye Borgerliges plan om at skære i det offentlige forbrug vil uundgåeligt gå ud over ældrepleje børnepasning og den øvrige kernevelfærd, vurderer ekspert.
Der skal skæres i den offentlige sektor, mener Nye Borgerlige med Pernille Vermund som partiformand.
Der skal skæres i den offentlige sektor, mener Nye Borgerlige med Pernille Vermund som partiformand.


70.000 færre pædagoger, sosu’er og andre offentligt ansatte i 2025.

Det vil være konsekvensen af partiet Nye Borgerliges plan om minusvækst i det offentlige forbrug, viser beregning, lavet at Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE-rådet) for Avisen.dk.

- Det vil betyde færre hænder til ældrepleje og på børne- og sundhedsområdet, lyder det fra analysechef Joans Schytz Juul. 

Nye Borgerlige afviser, at minusvæksten vil gå ud over kernevelfærden. 

Går ud over kernevelfærd 

Nye Borgerlige har op til weekendens årsmøde offentliggjort deres økonomiske plan, som blandt andet indeholder reduktioner i sociale ydelser og topskattelettelser.

Og så vil partiet med Pernille Vermund  i front reducere det offentlige forbrug med 0, 5 procent årligt - svarende til 47 mia. kroner. 

Det vil betyde 70.000 færre offfentligt ansatte i 2025, fastslår AE-rådet, der har regnet på den isolerede effekt af minusvæksen i det offentlige.

Noget, som ifølge analysechef i AE-rådet Jonas Schytz Juul vil gå ud over kernevelfærden:

Umuligt at effektivisere sig ud

- Når man reducerer så meget i det offentlige forbrug, er det uundgåeligt, at det vil gå ud over kernevelfærden. Det er en så voldsom reduktion, som det vil være umuligt at effektivisere sig ud af, forklarer Jonas Schytz Juul

Ifølge ham vil 70.000 færre offentligt ansatte betyde færre hænder til ældrepleje og på børne- og sundhedsområdet.

Jonas Schytz Juul ser Nye Borgerliges plan som et eksempel på en 'ekstrem borgerlig politik', hvor man tager fra dem i bunden og belønner de i forvejen økonomisk stærke borgere.

Cepos: Selv betale for ydelser

Hos den liberale tænke-tank Cepos mener de dog ikke, Nye Borgerliges plan få voldsomme konsekvenser for velfærden.

 - Reduktionen på de 70.000 offentligt ansatte vil ske over en periode på omtrent ti år, hvor der vil komme nogle velfærdsydelser, som ikke længere vil være finansieret af det offentlige. Til gengæld vil lettelser på skatter og afgifter gøre det muligt for borgerne at kunne finansiere disse ydelser selv, siger direktør i Cepos Martin Ågerup.

Han tilføjer, at reduktionerne skal ses i lyset af, at Danmark sammenlignet med andre OECD-lande har det højeste offentlige forbrug, og at Produktivitetskommissionen har vurderet, at produktiviteten i det offentligen kan øges med 10 procent.  

S: Uansvarligt

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) kalder Nye Borgerliges plan uansvarlig.

- Kernevelfærden er i forvejen presset og vi står over for flere ældre og højere medicinpriser. Derfor skal der investeres og ikke skæres på velfærden, siger Leif Lahn Jensen (S). 

Nye Borgerlige mener dog ikke, at hverken børn eller ældre vil lide under minusvæktsen i det offentlige. 

- Det kommer ikke til at gå ud over kernevelfærden. Vi vil fjerne centraliseringen og bureaukratiet, men det betyder ikke færre pædagoger eller dårlige ældrepleje, fastslår partiformand Pernille Vermund (NB).

Vermund: Mere magt til kommunerne 

Hun mener tværtimod, at det vil give bedre resultater, hvis man, som Nye Borgerlige ønsker, fjerner magten fra Christiansborg og i stedet lader kommunerne fordele velfærdsmidlerne.

Nye Borgerlige ønsker, at besparelserne skal gå ud over det administrative og ikke de varme hænder.

- Vi vil give pædagoger og andre mere arbejdsro og mindre kontrol. Kommunerne skal selv lokalt styre velfærden, siger Pernille Vermund, der tilføjer:

- Og vi tager jo 70.000 offentligt ansatte og veksler det til 100.000 ansatte i det private. Det kan kun være positivt.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.