Nye Borgerlige vil mindske sociale ydelser i ni år og af med efterlønnen
Det nye parti fremlægger sine økonomiske visioner forud for det første årsmøde i weekenden.
Nye Borgerlige er klar med dets økonomiske plan, som partiet vil fremlægge på weekendens årsmøde.
Nye Borgerlige er klar med dets økonomiske plan, som partiet vil fremlægge på weekendens årsmøde. Foto: Scanpix/arkiv


Væk med arbejdsmarkedsbidraget. Væk med selskabsskatten. Væk med topskatten og skær 0,5 procent i det offentlige forbrug hvert år.

Det er nogle af elementerne i Nye Borgerliges økonomiske vision frem mod 2025. Det skriver Berlingske.

Planen bliver fremlagt forud for partiets første årsmøde i weekenden. Den indeholder lettelser af skatter og afgifter for 121,1 milliarder kroner.

De helt store lettelser er en afskaffelse af selskabsskatten og arbejdsmarkedsbidraget. Det koster ifølge partiet henholdsvis 36 milliarder og 44,7 milliarder kroner.

Partiet vil også afskaffe broafgiften over Storebæltsbroen, PSO-afgiften og topskatten. Derudover skal en række afgifter på blandt andet benzin, el og øl sænkes.

- Hele tanken er, at vi oplever, at politikerne på Christiansborg topstyrer i en grad, så vi bliver ensrettet alle sammen, siger partiets formand, Pernille Vermund, til Ritzau.

- For os er det vigtigt, at vi har et samfund, hvor vi kan indrette os forskelligt.

Vil spare på overførselsindkomster  

Den omfattende ønskeliste skal finansieres af en kraftig reduktion i statens udgifter.

Det betyder blandt andet, at det offentlige forbrug skal falde med en halv procent hvert år. Det vil ifølge partiet spare 47 milliarder kroner. Det er ikke specificeret konkret, hvor der skal spares i forbruget.

Derudover ser folk på overførselsindkomster ud til at få færre penge mellem hænderne i de kommende år. Partiet kræver nulvækst i alle overførselsindkomster undtagen pensionisters frem til 2025. Det står i modsætning til at lade dem følge prisudviklingen.

Berlingske har bedt Pernille Vermund om at forholde sig til, at en kontanthjælpsmodtager vil se sin ydelse relativt set blive reduceret hvert år i de kommende ni år. Hun svarer:

- Værdien af ydelsen vil blive reduceret. Men gennemfører du vores politik, så vil kontanthælpsmodtageren ikke være på kontanthjælp om to, tre eller fem år. Det er en håbløs situation. Det har vi kun, fordi forskellen på at have et arbejde og så være på offentlige ydelser i dag er for lille, siger hun til Berlingske.

Nye Borgerlige vil desuden udfase efterlønnen, afskaffe seniorjobordningen og beskæftigelsesfradraget.

Pernille Vermund mener, at besparelserne skal findes ved at skære i mængden af konsulent- og kontrolarbejde i det offentlige. Dermed vil kvaliteten - ifølge partilederen - endda stige som følge af planen.

- Når vi får fjernet hele det her lag af kontrol, så får sygeplejersken og politibetjenten igen tid og overskud til at passe deres arbejde, siger hun.

Den borgerligt-liberale tænketank Cepos har fået lov at regne planen igennem på forhånd. Til Berlingske kalder cheføkonom Mads Lundby Hansen planen for "solid og ambitiøs".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.