Nyder at være ledig: Nu er han sat på plads af HK Ungdom
Læserbrevsskribenten Nicolai Arentz Larsen er havnet i modvind.
- Jeg har ikke noget problem med at sige, at jeg rent faktisk nyder at være på dagpenge, lød det fra en ung dagpengemodtager i et læserbrev. Det reagerede mange på.
- Jeg har ikke noget problem med at sige, at jeg rent faktisk nyder at være på dagpenge, lød det fra en ung dagpengemodtager i et læserbrev. Det reagerede mange på. Foto: SCANPIX arkiv


Hvis den nyuddannede eventkoordinator Nicolai Arentz Larsen ønskede at skabe debat med sit læserbrev i Politiken, må man sige, at missionen er fuldført.

Kommentarerne er simpelthen væltet ind til den unge mand, der i går havde et debatindlæg i dagbladet Politiken. Under overskriften 'Det er sgu lækkert at være på dagpenge,' skrev Nicolai Arentz Larsen om velsignelserne ved at gå ledig.

"Jeg har ikke noget problem med at sige, at jeg rent faktisk nyder at være på dagpenge. Det gør jeg ikke, fordi jeg er doven eller bare ikke gider at arbejde; det gør jeg, fordi jeg egentlig synes, at det er o.k. lige at tage et pusterum," lød det blandt andet i debatindlægget fra Nicolai Arentz Larsen, der er bestyrelsesmedlem i HK Ungdom Hovedstaden.

Men trods bestyrelsesposten skal han ikke regne med opbakning:

- Det er meget beklageligt, at den udmelding kommer fra et medlem af vores udvalg i HK Ungdom København. Og Nicolai har fået at vide, at det ikke er i orden at skrive sin HK-titel på et indlæg, der ikke er i overensstemmelse med HK Ungdoms politik, siger formanden for HK Ungdom, Karina Nicolaisen, til TV 2.

Hun understreger, at hele HK Ungdom på det kraftigste afstand tager afstand fra læserbrevet. Dog mener hun ikke, at det tegner et retvisende billede af virkeligheden. Unge arbejder generelt utroligt hårdt i kampen for at få et arbejde, hvis de er på dagpenge, mener hun.

Karina Nicolaisen mener desuden, at Nicolai Arentz Larsens tanker om at vente og se - for så blot at fange drømmejobbet er en illusion.

- Han har fået at vide, at det nok er en god idé at søge lidt bredere. Det er altså ikke alle, der kan forvente at få deres drømmejob som 22-årige - bare to uger efter, man er blevet færdiguddannet, siger hun til TV 2.

Sagens hovedperson har over for Avisen.dk afvist at kommentere sit læserbrev yderligere.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.