Nyd vejret i dag - i morgen står den på skyer og regn
I weekenden tager temperaturen et dyk, mens konfirmandernes blå mandag formentlig bliver våd mandag.
I weekenden tager temperaturen et dyk, mens konfirmandernes blå mandag formentlig bliver våd mandag.
I weekenden tager temperaturen et dyk, mens konfirmandernes blå mandag formentlig bliver våd mandag. Scanpix


Weekendens konfirmandfester bliver ikke skyllet væk, men de bliver formentlig heller ikke badet i sol.

De kommende dage står nemlig på skyer og byger, og selvom fredagen bliver pæn, bliver det fine vejr afløst af gråvejr, når skyer med regn passerer lørdag, lyder det fra DMI.

- Vi får en meget pæn fredag med nogen eller en del sol. Der kan komme en lille eftermiddagsbyge, men ellers er det flot og op til 17 grader med ganske svag vind, siger vagtchef Mogens Rønnebek til Ritzau.

- Men så kommer der fronter ind over Danmark allerede fra lørdag morgen, og de har regnvejr med sig. I løbet af formiddagen vil det regne i den vestlige del af landet, mens det vil regne i hele landet om eftermiddagen, fortæller han.

Vinden bliver jævn til hård fra en vestlig retning, mens temperaturerne kommer til at ligge på 12-13 grader. I alt falder der nok cirka fem millimeter.

I løbet af aftenen klarer det dog op, og søndag bliver en smule pænere.

Så har man planlagt en tur i haven i løbet af Kristi himmelfartsferiens sidste dage, skal den nok lægges søndag, hvis man vil holde sig tør.

- Søndag får vi en frisk vestenvind og et vekslende skydække med byger. Det er ikke alle steder, der får regn. Jylland er mest udsat, siger Mogens Rønnebæk.

Temperaturen søndag kommer ligesom lørdag til at ligge på 12-13 grader.

Det gode vejr med høj sol står dog ikke og lurer om hjørnet, når weekenden er ovre.

Tværtimod bliver konfirmandernes blå mandag nok nærmere våd mandag.

- Det bliver nok vådt mandag, og der kan godt komme fem-ti millimeter i løbet af dagen, lyder det fra vagtchefen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.