Søvnløse nætter fyldt med gråd, bekymring og forvirring. Det første år efter en familieforøgelse er for mange en tid fyldt med både glæde og store omvæltninger.
Men for hver ottende danske kvinde er den første søde tid som nybagt mor ikke så rosenrød endda. Tiden er mere præget af angst, søvnløshed og depressive tanker. Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig, at så mange danske kvinder kæmper med alvorlige psykiske problemer, efter de er vendt hjem fra hospitalet med deres lille nye barn.
Og der er forskel på, hvem der bliver hårdest ramt.
- Så vidt vi kan se på de her børn født i 2010, der er det primært mødre, der har en lav uddannelse, eller kortere uddannelse, maks. 10. klasse. Og så er det mødre, der bor i familier, hvor barnet ikke bor sammen med begge forældre, siger Maria Svendsen, videnskabelig assistent og medforfatter på rapporten.
Undersøgelsen er baseret på de samtaler, som sundhedsplejersker har foretaget med nybagte mødre i 12 af landets kommuner. Her stiller sundhedsplejersken den ny mor en række spørgsmål, der skal afklare om hun føler sig trist, er angst eller har problemer med at sove. Tårer er der masser af i hjem med babyer, men det er ikke et godt tegn, hvis alt for mange af dem kommer fra moderen.
Både moderens egen opfattelse, men også hendes omgivelsers opfattelse af hendes psykiske tilstand, bliver taget med i vurderingen. Alt sammen for at sikre, at moderen ikke er i fare for at få en fødselsdepression.
Ifølge Maria Svendsen, bør det høje antal sårbare mødre tages alvorligt. Det kan nemlig få konsekvenser for det lille barn og kontakten til dets forældre, hvis moderen ikke har det godt.
- Barnets udvikling og trivsel og tilknytning til forældre påvirkes af moderens psykiske tilstand, siger Maria Svendsen.
Og det er ikke bare for at sikre barnets trivsel tidligt i livet, at det er vigtigt at gribe ind og støtte moderen, hvis hun ikke har det psykisk godt.
- En dansk undersøgelse har fundet, at de to faktorer, der handler om barnets udvikling og forældre-kontakt ved otte-ti måneder, har betydning for psykiske forstyrrelser i indskolingsalderen, siger Maria Svendsen.
Undersøgelsen er baseret på sundhedsplejerskernes journaldata om 5.537 børn i alderen nul til et år, alle født i 2010.