Ny VW-skandalesag: USA-myndigheder sagsøger Volkswagen
Reklamer fra Volkswagen har bedraget de amerikanske forbrugere, mener forbruger- og konkurrencemyndigheder.
De amerikanske forbruger- og konkurrencemyndigheder (FTC) sagsøger Volkswagen for i annoncer at kalde deres dieselbiler miljøvenlige, når de i virkeligheden udleder mange flere partikler, end test af bilen viser.
De amerikanske forbruger- og konkurrencemyndigheder (FTC) sagsøger Volkswagen for i annoncer at kalde deres dieselbiler miljøvenlige, når de i virkeligheden udleder mange flere partikler, end test af bilen viser. Foto: Julian Stratenschulte/AP


De amerikanske forbruger- og konkurrencemyndigheder (FTC) sagsøger Volkswagen for i annoncer at have promoveret deres dieselbiler som miljøvenlige, når de i virkeligheden udleder flere partikler, end test af bilen viser.

Sagen er blot den seneste af en lang stribe søgsmål mod den tyske bilgigant.

FTC har indbragt sagen for en domstol i San Francisco med påstand om, at amerikanske forbrugere må lide skader for milliarder af dollar på grund af den tyske bilproducents bedrag.

En talskvinde for Volkswagen siger, at man har modtaget søgsmålet. Man samarbejder fortsat med de amerikanske myndigheder, siger Jeannine Ginivan.

Volkswagen har for længst erkendt, at man har snydt med software, der sminker massivt på udledningen af NOx-partikler.

Det blev sidste år opdaget af amerikanske myndigheder, og siden har skandalen bredt sig til hele verden. 11 millioner dieselbiler er omfattet, også biler solgt i Danmark.

I januar sagsøgte det amerikanske justitsministerium den tyske bilproducent for 46 milliarder dollar.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.