Ny statsadvokat vil efterforske Argentinas præsident
Granskning af, om Argentinas præsident forsøgte at dække over iransk indblanding i bombeangreb, fortsætter.
Efterforskning af anklager mod Argentinas præsiden, Cristina Fernandez (foto), bliver ikke opgivet, efter at statsadvoktaen, der efterforskede sagen, blev fundet død uner mistænkelige omstændigheder i januar, siger den ny statsadvokat.
Efterforskning af anklager mod Argentinas præsiden, Cristina Fernandez (foto), bliver ikke opgivet, efter at statsadvoktaen, der efterforskede sagen, blev fundet død uner mistænkelige omstændigheder i januar, siger den ny statsadvokat. Foto: Rodrigo Abd/AP


En ny argentinsk statsadvokat vil nu se nærmere på alvorlige anklager mod præsident Cristina Fernández og udenrigsminister Hector Timerman, efter statsadvokaten der efterforskede sagen, Alberto Nisman blev fundet død under mystiske omstændigheder den 18. januar.

Dagen efter skulle han have vidnet i en høring i Kongressen, fordi han havde beskyldt præsident Fernández, Timerman og flere regeringsembedsmænd for at forsøge at dække over, at Iran var indblandet i et bombeangreb mod et jødisk center i Buenos Aires i 1994.

Nu overtager statsadvokat Gerardo Pollicita sagen.

- En efterforskning vil blive indledt med henblik på at underbygge anklager og se på, om de ansvarlige kan holdes strafferetsligt ansvarlige, lyder det i en udtalelse fra Pollicita.

I et 61 sider langt dokument skriver han, at han har tilstrækkeligt med beviser til at fortsætte Nismans arbejde.

Præsidentens motiv for at dække over den iranske indblanding var ifølge Nisman interesse i iransk olie.

Regeringen har antydet, at statsadvokatens dødsfald kan være knyttet til en magtkamp i landets efterretningstjeneste.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.